
De forsvarende majormestre overvinder chokstart
Vitality starter majoren i Köln, IEM Cologne Major 2026, som de sluttede sidste vinters major i Budapest - nemlig med en sejr.
De forsvarende majorvindere kom dog ikke let til sejren i deres første kamp i tredje stadie ved majoren, hvor de stod over for FUT, som gav Vitality kamp til stregen - især på seriens første map.
Lidt overraskende startede FUT nemlig opgøret bedst med en kraftpræstation på deres eget map Anubis. Her dominerede de unge FUT-gutter, ikke mindst efter sidebyttet, hvor de sikrede en flot og komfortabel 13-5-sejr.
Selvom Vitality pludselig var nede 0-1 samlet efter det første map, slog det dog ikke de forsvarende majormestre ud af kurs. Tværtimod kom de stærkt tilbage på deres eget map Overpass, som de vandt i overbevisende stil med 13-2.
På Overpass var Vitality foran med 10-2 ved pausen efter en stærk T-side. Den pauseføring skulle de komme til at kopiere og tage med over på tredje og afgørende map, Nuke, hvor de også var foran med 10-2 inden sidebyttet - dog denne gang efter at de var startet ud på CT-siden.
Det var dog kun pausestillingen og ikke slutstillingen på Nuke, der endte ligesom Overpass forinden. FUT fik nemlig pyntet på tingene, så Vitality kun vandt med 13-8.
Dermed overvandt Vitality den skrækkelige start, de fik på kampen, da de kom tilbage og sørgede for, at de skal tage del i fredagens 1-0-kampe.
Stillingen i 3. stadie af IEM Cologne Major
1-0
9z
BetBoom
MOUZ
Vitality
0-0
Falcons
NAVI
Aurora
FURIA
Spirit
G2
Monte
B8
0-1
PARIVISION
The MongolZ
Legacy
FUT

























