FURIA stod sammen og besejrede B8 i deres første kamp ved IEM Cologne Major 2026.

FURIA starter majoren med en sejr

En smal sejr og en storsejr var alt, hvad der skulle til for FURIA, da de åbnede majoren med en samlet sejr over B8.

FURIAs form op til majoren i Köln, IEM Cologne Major 2026, har ikke været den bedste, men alligevel fik det brasilianske hold den bedst tænkelige start på turneringen.

FalleN og co. stod over for ukrainske B8 i deres første kamp i den indledende runde i tredje stadie. Det blev et opgør, der endte med en samlet 2-0-sejr til FURIA. Første map blev tæt, mens det andet og sidste blev alt andet end tæt.

Det første map, Mirage, som B8 havde valgt til lejligheden, så ellers ikke ud til at blive en tæt affære, da FURIA var foran 9-3 ved pausen. Efter pausen kom B8 dog stærkt igen og udfordrede FURIA frem til 23. runde, hvor FURIA tog det første stik.

Med en 13-10-sejr og en samlet føring på 1-0 i serien kunne FURIA afgøre opgøret på deres eget map, Inferno, og det var nøjagtigt, hvad de gjorde.

Igen stod det 9-3 til FURIA ved pausen, ligeledes efter en stærk CT-side, akkurat som det var tilfældet på Mirage. Men denne gang formåede B8 ikke at komme tilbage. De fik kun én runde mere, alt imens FURIA sikkert kørte sejren i hus.

Med sejren er FURIA 1-0 i den samlede stilling ligesom BetBoom, 9z, Vitality og MOUZ, mens B8 er 0-1 ligesom PARIVISION, The MongolZ, Legacy og FUT.

FURIA
2 - 0
B8
Alle maps
FURIA K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Brasilien Kaike 'KSCERATO' Cerato 28 - 20 +8 78.2 80.0% 1.38
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 31 - 22 +9 89.4 85.0% 1.33
Brasilien Yuri 'yuurih' Santos 30 - 17 +13 69.4 87.5% 1.28
Danil 'molodoy' Golubenko 33 - 21 +12 90.1 82.5% 1.25
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 22 - 23 -1 56.4 70.0% 0.90
B8 K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dmytro 'esenthial' Tsvir 22 - 27 -5 64.0 70.0% 0.99
Danylo 's1zzi' Vinnyk 24 - 28 -4 59.5 67.5% 0.96
Alexey 'alex666' Yarmoshchuk 22 - 30 -8 64.9 65.0% 0.80
Artem 'kensizor' Kapran 20 - 28 -8 58.3 55.0% 0.78
Andrii 'npl' Kukharskyi 15 - 31 -16 47.2 57.5% 0.65
Faktaboks

Stillingen i 3. stadie af IEM Cologne Major

1-0
9z
BetBoom
MOUZ
Vitality
Brasilien FURIA

0-0
Falcons
NAVI
Aurora
Spirit
G2
Monte

0-1
PARIVISION
The MongolZ
Brasilien Legacy
FUT
B8

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.