device og 100 Thieves startede Parken Challenger Championship Season 6 med to sejre.

13-1 og 13-1 for 100 Thieves

100 Thieves tog både autosniper og SG i brug ved Parken Challenger Championship Season 6.

rains mandskab hyggede sig i deres første kampe ved Parken Challenger Championship Season 6, hvor det blev til to 13-1-sejre og en runde dobbelt autosniper på T-siden.

100 Thieves gik da også ind til gruppespillet som den helt store favorit, og efter de to første kampe er det ikke svært at forstå hvorfor.

I første kamp blev det til en komplet 13-1-nedslagtning af Vintage Aim Crew, som har danske Mutagen på holdet. I sidste runde af T-siden morede gla1ves tropper sig da også, da de bragte to AWPs og to autosnipere i spil. Klippet fra denne runde kan ses i bunden af artiklen.

Ligeledes gik det i anden kamp hvor, tyveknægtene igen legede rundet med mostanden og smadrede HAFO 13-1.

device og kompagni skal i aktion tre gange mere i dag, hvor de møder Prestige Academy, MTX og Linx Legacy.

Du kan følge turneringen på Esplay frem til slutspillet, som kan følges på HLTV.

#1(Med 3 svar)
9. maj 2026 kl. 15:00
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg ved godt de bare hygger sig, men det er lidt pinlig opførsel, når man ser der er navne som rain og device på holdet også render de rundt sådan mod drenge langt langt langt under deres eget niveau, også når man så tænker over at de jo ikke ligefrem dominere tier2 scenen i forvejen. Det er lidt arrogant, på den kiksede måde.
#2(Med 0 svar)
9. maj 2026 kl. 15:15
Unifite
Det jo i min verden lige så pinligt at se de skal spille mod sådanne hold med åben tilmelding, der intet har at gøre der. Så lidt lir er sgu mere end i orden.

Jeg forventer også at hvis et Superliga hold møder et par afdankede Serie 6 modstandere at de disker op med lidt ekstra i posen på banen. Det hele behøver ikke blive så seriøst når du prøver at køre fra en Formel 1 bil i din egen Skoda Octavia.
#3(Med 1 svar)
9. maj 2026 kl. 15:57
Fuzkeren
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ville have været enig hvis det var mere end bare en enkelt runde. Men modstanderne synes også det var ret sjovt, og det var jo kun, ja, en enkelt runde. Så synes jeg ikke rigtigt det er noget værd at tale om.
#4(Med 0 svar)
9. maj 2026 kl. 16:23
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Altså jeg har intet set fra kampen udover det her klip, altså der er jo heller ikke noget galt med det som sådan, men det er bare lidt pinligt når man kigger på navnene synes jeg. 😄
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.