Linx Legacy er havnet i gruppe med 100 Thieves ved Parken Challenger Championship Season 6.

Møder sine idoler: Linx Legacy og Prestige dyster mod device og sirah

Spillerne hos de to hold fra CEPTER Divisionerne, Linx Legacy og Prestige, står over for nogle af deres største idoler ved Parken Challenger Championship.

Lørdag bliver den sjette udgave af Parken Challenger Championship skudt i gang på hotellet Crowne Plaza Copenhagen Towers på Amager i København.

I alt checker 12 hold ind på hotellet lørdag, og gruppespillet starter allerede ved middagstid klokken 12:00. De 12 deltagerhold er blevet fordelt i to grupper med seks hold i hver, hvor de fire bedste fra hver gruppe går videre til slutspillet.

Ligesom ved de to foregående PCC-turneringer, Season 4 og 5, bliver gruppespillet ved Parken Challenger Championship Season 6 heller ikke dækket af HLTV. De dækker først turneringen fra slutspillet, som afvikles fra søndag den 10. til mandag den 11. maj.

Samtlige gruppespilskampe bliver dækket på den danske turneringsarrangørs fire Kick-kanaler. Seerne kan se frem til først at se device, sirah og resten af 100 Thieves-mandskabet i aktion, når de åbner turneringen mod Vintage Aim Crew, som blandt andet har danske Mutagen på holdet.

I den anden åbningskamp i 100 Thieves' gruppe, gruppe A, møder danske Linx Legacy fra CEPTER 1. Division det tjekkiske hold HAFO, mens åbningskampene i gruppe B er danske Vilde Sphynx - fra CEPTER 4. Division A - mod bulgarske Acend og ukrainske BASEMENT BOYS mod tjekkiske Games-Town.eu.

Åbningskampene i begge grupper starter klokken 12:00. Gruppespillet er planlagt til at løbe hele dagen, hvor de sidste kampe er skemalagt til at starte klokken 22:00. I løbet af dagen får Linx Legacy fra CEPTER 1. Division samt bundholdet fra CEPTER 2. Division B, Prestige Academy, begge æren af at møde device, sirah, gla1ve og resten af 100 Thieves-holdet.

Herunder følger al den praktiske information omkring Parken Challenger Championship Season 6.

Faktaboks

Parken Challenger Championship Season 6

Her får du det helt store overblik over Parken Challenger Championship Season 6, inklusive grupperne, kampprogrammet, livestreams og alt, hvad der ellers er værd at vide om turneringen.

Grupperne (danskerne hos de ikke-danske hold er markeret med fed skrift):

Gruppe A:

Danmark Linx Legacy (Ryxxo, escilea111, m4nse, AlexAJ, kani)
Danmark Prestige Academy (KA1SER, baz1kki, st1xsy, Hosbond, Hauge)
100 Thieves (device, sirah, rain, poiii, Ag1l)
Vintage Aim Crew (Mutagen, Relativity, Wysloth, noteezy, kenshee)
MTX (joly, EgorMercedes, kyoto666, frakenzor, md262)
HAFO (Koty, pavliitko, PoGy, fux, Vanaas)

Gruppe B:

Danmark Vilde Sphynx (AbbLeu, Holy_Water, Soldinho, Holland, Thunr1c)
A Great Chaos (7EMPORARY, Pleb0rs, whitezins, ynrii, seilysh)
Acend (KalubeR, Skrimo, SPELLAN, h4rn, REDSTAR)
BASEMENT BOYS (Tr0ublE, OWNER, fakerealityy, maggent, kr1vda)
Gatorian (sen1ar, onder, k1leT, D1ntrIXxX, oNESTLY)
Games-Town.eu (Lucken, Huntbaby, c0lyy, Nakky, skikosk)

Turneringsside(r): Esplay og Liquipedia
Kampprogram: Se her
Slutspil: HLTV (d. 10.-11. maj)
Streams:

Som tidligere nævnt åbner 100 Thieves turneringen mod Vintage Aim Crew, mens Linx Legacy starter ud mod HAFO. I gruppe B åbner danske Vilde Sphynx mod bulgarske Acend, mens BASEMENT BOYS og Games-Town.eu tørner sammen i gruppens anden åbningskamp.

Prestige Academy skal først i kamp fra klokken 13:00. De møder ukrainske MTX i deres første kamp.

#1(Med 1 svar)
8. maj 2026 kl. 21:44
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Nu har jeg kun læst overskriften, men jeg vil bare informere om, at jeg altså IKKE kommer til PCC 6.
#2(Med 0 svar)
8. maj 2026 kl. 22:52
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Brooo, det kan de jo ligesom se på lineups, ik'?! (Du havde været eneste ikke-spiller, bare som honorable mention!)

Next up: "Hvornår spiller Astralis igen" - og "Hvor kan man møde legenden b0y"
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.