
ztr fortsætter ikke hos FOKUS
Hvis der er nogen store organisationer, der har lyst til at prøve af med en ny IGL, så byder ztr sig til.
Hans låneperiode hos FOKUS er ved sin ende, og det ser ikke ud til, at han vipper Snax af pinden i GamerLegion, eller at FOKUS har tænkt sig at forlænge med den unge svensker.
FOKUS startede godt ud med ztr, da de gik gennem både den åbne og lukkede kvalifikation til PGL Bucharest 2026 og tog den ene plads i den store turnering på højkant. Det fulgte de op med en sejr på LAN ved Urban Riga Open 3.
Herefter har der været længere mellem øllene i lejren, og til sidst blev det til et skuffende tidligt exit ved Super DraculaN 1 efter nederlag til Echo og INFINITE.
Ifølge den franske streamer og rygtemager KRL, så er FOKUS også ved at kigge på muligheder for at udskifte deres 17-årige AWP'er Jorko.
FOKUS er nu:
-
Matheos -
Jorko -
Banjo -
volt -
kuben (Coach)











