Astralis-spillerne nyder dagene i Texas mellem de intense turneringskampe, hvor både træning, afslapning og holdaktiviteter fylder i hverdagen.

Fra overtid på Inferno til barbecue i Texas: phzy fortæller om Astralis’ USA-tur

Svenskeren giver et indblik i både de sportslige udfordringer og livet udenfor serveren.

Midt i en hektisk turneringsperiode tog Astralis-spilleren, phzy, sig tid til at sætte ord på både de sportslige udfordringer og oplevelserne væk fra serveren.

Svenskeren kom blandt andet ind på holdets udvikling under turneringen, hverdagen i Texas og de små detaljer, der fylder mellem kampene. Samtidig gav han et indblik i stemningen omkring holdet under opholdet i USA.

Turen startede med BLAST Rivals, hvor Astralis fik revanche mod FUT. Kort efter fulgte dog et 2-0-nederlag til GamerLegion, hvor især Inferno blev dyr for danskerne efter en stor føring forsvandt i overtiden. Her peger phzy blandt andet på fejl på T-siden som en afgørende faktor.

Tja, der var egentlig ikke rigtig noget, der fungerede på T-siden af Inferno. Selvom vi fik en god start på halvdelen, gled det hurtigt fra os. Vi lavede mange “rookie mistakes”.

Selvom BLAST Rivals ikke endte som håbet, er opholdet i USA langt fra ovre. Allerede i næste uge venter IEM Atlanta, hvor Astralis åbner turneringen mod Liquid. Ifølge phzy er ambitionerne fortsat klare trods den hårde konkurrence.

Vi vil selvfølgelig gerne nå langt. Alle turneringer, hvor Vitality deltager, er meget svære at vinde, men vi vil spille godt og komme så langt som muligt.

Mellem de to turneringer er Astralis blevet i Texas, hvor spillerne forsøger at kombinere træning med en smule tid væk fra serveren. Her har der også været mulighed for at opleve lidt af området omkring dem.

Vi bliver i Texas, så vi har været ude at få noget barbecue og besøgt Stockyards. Men vi træner også fra en internetcafé.

Samtidig gav svenskeren et indblik i hverdagen under det længere ophold i USA, hvor både træning, afslapning og det sociale fylder mellem kampene.

Vi bor i en Airbnb, og næsten alle har deres eget værelse. Vi har også en pool og en jacuzzi, som vi nyder i det varme vejr her. I går havde vi vores første træningsdag, hvor vi tog hen på internetcaféen for at træne. Derefter spiste vi frokost der, spillede i seks timer og tog så “hjem” til Airbnb’en for at slappe lidt af og spise aftensmad.

Til sidst blev der også plads til et mere utraditionelt spørgsmål om en dansk favorit blandt mange Counter-Strike-spillere.

Ja, jeg kan godt lide Faxe Kondi.

Faktaboks

Astralis' præstationer med phzy på holdet:

  • BLAST Bounty 2026 sæson 1 (9.-16. plads)

  • IEM Kraków 2026 (7.-8. plads)

  • PGL Cluj-Napoca 2026 (9.-11. plads)

  • ESL Pro League Season 23 Finals (3. plads)

  • PGL Bucharest 2026 (2. plads)

  • BLAST Rivals 2026 sæson 1 (5.-6. plads)

#1(Med 1 svar)
7. maj 2026 kl. 22:30
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Undrer mig over, at de ikke har lejet 6 pc’er til den Airbnb når man tænker over hvor mange begynderfejl de lavede mod GL
#3(Med 0 svar)
8. maj 2026 kl. 01:42
larzN
De bringer den famøse “no pc bootcamp” tilbage 😉
#2(Med 0 svar)
7. maj 2026 kl. 23:55
Ember
Dust2.dk Caster
Skud ud til Faxe Kondi
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.