Avou er blevet bænket i MASONIC.

MASONIC bænker kaptajn

Avou nåede at være en del af MASONIC i ti måneder.

MASONIC har nået et punkt, hvor spillet trænger til noget andet. Derfor har den danske organisation valgt at placere Avou på bænken og lede efter en ny ingame leader.

Det annoncerer MASONIC onsdag middag på X.

Dagens annoncering kommer muligvis ikke som den helt store overraskelse. I mandagens POWER Liga-kamp stillede MASONIC op med Frøslev i stedet for Avou.

Den 25-årige ingame leader sluttede sig til MASONIC tilbage i 2025 og har spillet to fulde POWER Liga-sæsoner under banneret, uden at det er blevet til en titel.

Overfor Dust2.dk har blaq, som er ejer af MASONIC, uddybet beslutningen.

Tobias (Avou, red.) blev hentet ind sidste sommer, fordi vi gerne ville give en IGL med et anden tilgang, end den vi har været vant til i MASONIC. På daværende tidspunkt var vores spil stagneret og, efter at se de resultater Avou lavede med sine hold, og til forrige Gamebox, var vi nysgerrige for at give ham chancen.

Siden da har vores hold udviklet sig, og vi har tilkoblet flere dygtige spillere, og nu er vi igen et sted, hvor vores spil trænger til noget andet. Der er sket meget med vores holdkort siden 2025.

Avou er en fantastisk fyr, skarp og utrolig nem at samarbejde med, så jeg håber, han finder et nyt projekt, der godt kunne bruge en IGL, som er klar til at sætte holdet først.

Vi har desværre ikke ramt den 100 procent i et par af de vigtige finaler herhjemme i Danmark, og det spiller også en rolle i min beslutning.

MASONIC er nu:

  • Danmark b0RUP

  • Danmark Botman

  • Danmark Noryup

  • Danmark kralle

  • Danmark Frøslev (Coach)
    --

  • Danmark Avou (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.