
sdy skifter til Passion UA på lejeaftale
Passion UA har fundet en erstatning for deres afgående spiller og henter sdy på en lejeaftale fra ENCE.
Den 29-årige ukrainer træder ind på holdet som afløser for Senzu, der for nylig har forladt startopstillingen for BC.Game. Med tilgangen får Passion UA en erfaren rifler, som kan bidrage med både stabilitet og firepower.
sdy kommer fra en længere periode hos ENCE, hvor han var en fast del af holdet i over to år. Her var han blandt andet med til at sikre sejren ved Elisa Masters Espoo 2024 og leverede en solid gennemsnitlig rating på 1.08.
Efter ENCE valgte at bænke hele deres roster i forbindelse med et skifte til en mere national satsning, har sdy været aktiv på kortere ophold hos blandt andre Lazer Cats og Prodigy. Nu venter et nyt kapitel hos Passion UA, hvor han får resten af sæsonen til at bevise sit værd.
Passion UA får allerede mulighed for at teste deres nye opstilling i slutningen af maj, når de deltager i Stake Ranked Episode 2 Closed Qualifier. Her kæmper holdet om en plads ved hovedturneringen.
Passion UA består nu af:
-
sdy -
Kvem -
JT -
nicx -
try -
T.c (Træner)

















