
kralle skyder sejren hjem for MASONIC
LAN-slutspillet i den 32. udgave af POWER Ligaen er skudt i gang, og åbningskampene i Gruppe B er netop afsluttet.
I aftenens første kamp på streamen var kralle et niveau over alle andre på serveren.
Den 19-årige rifler dominerede kampen med 28 kills og vanvittige 140 ADR.
Det sikrede hans hold en overbevisende 13-6-sejr, og dermed er MASONIC videre til gruppefinalen.
Gruppe B's anden kamp mellem XI og MASQ blev den tætteste af de fire åbningskampe. Efter en 7-5-føring ved halvlegen til XI faldt det hele sammen, da de skulle på T-siden.
Her lukkede MASQ fuldstændig ned for dem, og blot én runde mere blev det til for XI, inden de tabte mappet 8-13.
Gruppefinalen i Gruppe B spilles derfor mellem MASONIC og MASQ, mens XI og struggletony skal mødes i elimineringskampen.























