leakz var igen i hopla for Tricked da de mandag sendte Johnny Speeds ud af Tipsport Conquest of Prague 2026.

Tricked slår svenskere ud af gruppespillet

Der er fortsat to danske hold med i gruppespillet i Tipsport Conquest of Prague 2026, efter Tricked sendte Johnny Speeds ud af turneringen.

Sent mandag eftermiddag spillede danske Sashi sig som det første hold videre til play-in-kampene i Tipsport Conquest of Prague 2026, og de er dermed blot én sejr fra at kvalificere sig til slutspillet, som afvikles på LAN i Prag.

Sashi slog SINNERS i de to mandskabers indbyrdes 2-0-kamp i swiss-gruppespillet i Tipsport Conquest of Prague 2026. Og efter kampen var overstået, var det egentlig meningen, at polske KOLESIE og svenske Alliance skulle have duelleret i turneringens anden og sidste 2-0-kamp, men det blev ændret.

Mødet mellem KOLESIE og Alliance blev nemlig udsat til tirsdag den 21. april, og i stedet blev 0-2-kampen mellem danske Tricked og svenske Johnny Speeds rykket fra tirsdag den 21. til mandag den 20. april.

Tricked mod Johnny Speeds blev skudt i gang klokken 20:00 mandag aften. Trods en dårlig start, hvor Tricked indledningsvis tabte deres eget map, Overpass, med 9-13, kom danskerne stærkt tilbage og vandt opgøret.

Efter Overpass vandt Tricked først med cifrene 13-9 på svenskernes mapvalg, Mirage, inden de lukkede serien og sikrede sig videre deltagelse i turneringen med en 13-10-sejr på det tredje og afgørende map, Ancient.

Sejren betyder, at Tricked er klar til 1-2-kampene, mens Johnny Speeds til gengæld er ude af turneringen.

Tricked
2 - 1
Johnny Speeds
Alle maps
Tricked K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Jamie 'leakz' Bugge West Jensen 51 - 38 +13 90.1 74.6% 1.28
Danmark Jason 'salazar' Salazar 45 - 43 +2 72.9 76.1% 1.18
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 45 - 41 +4 77.5 76.1% 1.15
Danmark Nicky 'NickyB' Bruhn 44 - 42 +2 74.1 77.6% 1.04
Danmark Jonas 'Boye' Boye Østergaard 40 - 41 -1 55.8 67.2% 0.85
Johnny Speeds K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Tim 'nawwk' Jonasson 45 - 32 +13 67.1 70.1% 1.15
Sverige Jacob 'jocab' Nerheden 48 - 44 +4 73.6 76.1% 1.11
Sverige Anton 'Sapec' Palmgren 40 - 54 -14 76.7 62.7% 0.84
Sverige Jonas 'Lekr0' Olofsson 35 - 48 -13 69.4 68.7% 0.83
Sverige Ludvig 'HEAP' Alonso 36 - 48 -12 44.9 59.7% 0.66

Rundens sidste kampe

Tirsdag aften bliver rundens to sidste kampe - den sidste 2-0-kamp samt den sidste 0-2-kamp - begge spillet.

KOLESIE mod Alliance, der som nævnt blev flyttet fra mandag til tirsdag, er tirsdagens første kamp. 2-0-opgøret mellem det polske og det svenske mandskab starter klokken 17:00.

Umiddelbart efter 2-0-kampen er overstået, og det står klart, hvem der følger Sashi videre til play-in-kampene, tørner fnatic og Qual4 sammen i den anden og sidste 0-2-kamp, hvor vinderen slutter sig til Tricked i 1-2-kampene, mens taberen er ude af turneringen.

Efter tirsdagens kampe er overstået, bliver det fastlagt, hvem der møder hvem i de tre 2-1-kampe og de tre 1-2-kampe. 2-1- og 1-2-kampene spilles onsdag, torsdag og fredag, fra den 22. til den 24. april, med to kampe - en af hver - hver af de tre dage.

Tirsdagens kampe i Tipsport Conquest of Prague 2026:

  • 17:00 - KOLESIE vs. Sverige Alliance

  • 19:30 - fnatic vs. Qual4

Følg med her:

#1(Med 0 svar)
21. april 2026 kl. 19:50
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Leakz på toppen kan sgu altid gøre en glad.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.