
ScreaM vinder over dansker i sin første kamp siden 2019
Efter at have været væk fra serveren siden 2019, gjorde ScreaM, også kendt som 'one tap machine', sit professionelle comeback mod MOUZ NXT i Tipsport Conquest of Prague.
Selvom det ikke blev til den store individuelle opvisning, da han sluttede mappet med 6-12, havde ScreaM og resten af Clutchain ingen problemer mod MOUZ NXT.
Kampen blev afviklet på Anubis, som desuden også var ScreaMs første professionelle kamp på mappet, hvor Clutchain forholdsvis sikkert gik til pause foran med 8-4.
Efter pausen fortsatte Clutchain-mandskabet med at være i kontrol, og før man fik set sig om, havde de uden problemer vundet mappet med 13-7.
Sejren betyder, at Clutchain er 1-0 i swiss-gruppespillet og dermed to kampe fra at gå videre til slutspillet, hvor fire pladser til LAN-finalerne er på højkant.



































