Tauson slår blameF og er videre i IEM Cologne Major 2026.

Tauson avancerer i majoren på bekostning af blameF

Det var helt lige på begge maps, men GamerLegion tager sejren og er videre til næste stadie af IEM Cologne Major 2026. blameF og BIG har én chance tilbage.

GamerLegion er videre til næste stadie af majoren, og det sker på bekostning af BIG, der nu kun har én chance tilbage for at avancere.

Det sker over to meget tætte maps.

Snax havde forberedt sig godt på Overpass, hvor han både kaldte spændende runder og gik forrest på scoreboardet. GamerLegion bragte sig foran 10-4 efter at have vundet begge pistolrunder, men så påbegyndte BIG et stort comeback på CT-siden, der fik tabseN op i stødet.

Veteranen er indbegrebet af tysk CS, og man kunne virkelig mærke, at det her betyder noget for tabseN, der sørgede for at hype sit hold op, så blameF kunne koncentrere sig om sine calls.

BIG fik vendt mappet på hovedet og blev det første hold til at komme på map point 12-10, men så vågnede GamerLegion op igen og bragte Overpass ud i overtid, hvor de også lukkede det 16-14.

Nu kunne GamerLegion sikre sig avancement på deres eget map pick Ancient, men det skulle ikke blive nemt.

Holdet kom godt fra start i begge halvlege med vundne pistolrunder og konverteringer, men derfra var det sværere at få sat runder ind på tavlen, hvilket også udløste frustration fra holdkaptajnen Snax.

Så var det godt, at danske Tauson kunne levere de individuelle heltegerninger, der fik GamerLegion over stregen med vigtige kills i low-buy runder. Det var, hvad der fik bremset blameF og BIG i deres fremfærd på Ancient, og så lykkedes det alligevel GamerLegion at gå videre til næste stadie af majoren med en 2-0-sejr.

GamerLegion
2 - 0
BIG
Alle maps
GamerLegion K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Janusz 'Snax' Pogorzelski 45 - 37 +8 90.2 77.8% 1.32
Oldřich 'PR' Nový 43 - 35 +8 88.1 74.1% 1.20
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 41 - 37 +4 87.2 74.1% 1.09
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 36 - 36 +0 63.2 72.2% 1.00
Milan 'hypex' Polowiec 28 - 33 -5 50.5 68.5% 0.80
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Gleb 'gr1ks' Gazin 50 - 34 +16 85.1 81.5% 1.29
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 40 - 38 +2 75.8 72.2% 1.03
Johannes 'tabseN' Wodarz 30 - 42 -12 68.8 66.7% 0.97
Jon 'JDC' de Castro 26 - 39 -13 59.1 70.4% 0.83
Josef 'faveN' Baumann 30 - 43 -13 71.0 66.7% 0.80
Faktaboks

Stillingen i 1. stadie af IEM Cologne Major

3-0
BetBoom
B8

3-1
GamerLegion

2-1
USA M80
USA NRG
Lynn Vision
Brasilien MIBR

2-2
Australien FlyQuest
TYLOO
BIG

1-2
Liquid
Sverige HEROIC

1-3
Brasilien Sharks
Australien THUNDER dOWNUNDER

0-3
Brasilien Gaimin Gladiators
SINNERS

#1(Med 0 svar)
4. juni 2026 kl. 19:09
Udknud
Og det bliver dermed næsten helt sikkert GL mod Astralis i åbningsmatch i stage 2.. 🤯

Astralis skal møde det 3-1 hold med bedste Buchholz score og her er GL noget foran de 2 andre som bliver 3-1 hold.
Svært at se at nogle af de andre kan overhale dem.
#2(Med 0 svar)
4. juni 2026 kl. 19:30
Bjelanden
Vanvittigt nok det lige er Snax der er en maskine i dag. Han er sgu stadig snedig i sin spillestil.

Men hånden på hjertet, er det også første gang BIG møder et ordentligt hold. 😅😅
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.