Zyphon er tilbage for Sashi i Tipsport Conquest of Prague 2026.

ECSTATIC lider endnu et dyrt nederlag - Sashi sejrer med Zyphon

Tipsport Conquest of Prague 2026 blev skudt i gang med en blandet dansk start, hvor ECSTATIC tabte til TNC, mens Sashi smadrede fnatic.

Dette års udgave af Tipsport Conquest of Prague blev sat i gang søndag. Ligesom sidste år afvikles turneringen også i år i to faser.

Den første fase i Tipsport Conquest of Prague 2026 er et swiss-gruppespil, som afvikles online fra den 12. til den 29. april. De otte bedste går videre til play-in-kampene, som spilles den 28. og 29. april.

De fire hold, der vinder play-in-kampene, går videre til slutspillet, Tipsport Conquest of Prague 2026 Finals, som afvikles på LAN i Tjekkiets hovedstad, Prag, fra den 22. til 24. maj. Turneringen har en samlet præmiepulje på 223.500 kroner, hvoraf 149.000 går til vinderen.

I alt 16 hold deltager i gruppespillet, som spilles fra søndag den 12. til mandag den 27. april, inden det kulminerer med de fire play-in-kampe, som afgør, hvem der når slutspillet.

Ud af de 16 deltagende hold er 12 inviteret direkte til gruppespillet, mens de sidste fire hold har spillet sig videre gennem åbne kvalifikationer - tre europæiske og én tjekkisk-slovakisk.

Blandt de inviterede hold er de tre danske mandskaber Tricked, ECSTATIC og Sashi. Derudover deltager Nikodeons MOUZ NXT blandt andet også, og nævneværdige hold som SINNERS, EYEBALLERS, Alliance og fnatic er også med.

Rumænske Qual4, det nystartede franske hold Clutchain - med ScreaM på holdet - samt Young Ninjas gik videre til gruppespillet fra hver af de tre åbne europæiske kvalifikationer, mens tjekkiske UNiTY vandt den åbne kvalifikation for Tjekkiet og Slovakiet.

Skidt start for ECSTATIC

Gruppespillet afvikles på lignende vis, som vi kender fra major-turneringerne, hvor der spilles BO1 i de indledende kampe samt i 1-0-, 0-1- og 1-1-kampene. De resterende kampe spilles som BO3.

ECSTATIC fik æren af at åbne gruppespillet i Tipsport Conquest of Prague 2026. De mødte polske TNC på Ancient, og her fik danskerne en sløj start. ECSTATIC endte med at tabe opgøret 8-13, og de led dermed endnu et dyrt nederlag i VRS-regnskabet.

Grafik: HLTV.

Som det fremgår, var nederlaget ét af mange dyre nederlag, som det danske hold har indkasseret den seneste måneds tid, hvor de har tabt væsentligt flere VRS-point, end de har hentet.

Den kedelige nedtur har sendt ECSTATIC ned på en foreløbig plads som nummer 73 i verden, og de skal allerede nu til at vende det, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at komme i betragtning til majorpladserne til vinterens major i Singapore.

ECSTATIC
8 - 13
TNC
Alle maps
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 23 - 18 +5 104.3 71.4% 1.69
Danmark Anton 'Anlelele' Huynh 9 - 17 -8 41.9 57.1% 0.95
Danmark Martin 'nut nut' Holm Vestergaard 10 - 17 -7 51.1 76.2% 0.82
Danmark Christian 'Buzz' Andersen 10 - 14 -4 51.7 61.9% 0.75
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 4 - 18 -14 54.5 57.1% 0.44
TNC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Hubert 'yvro' Kapcewicz 20 - 11 +9 92.3 90.5% 1.38
Adrian 'AdrieN' Mucha 18 - 12 +6 106.1 90.5% 1.34
Kuba 'Markoś' Markowski 14 - 9 +5 68.4 90.5% 1.21
Martin 'maaryy' Nakonieczny 17 - 12 +5 65.7 71.4% 1.20
Hubert 'Nami' Mikoś 14 - 13 +1 69.0 95.2% 1.17

Sashi smadrer fnatic

Væsentligt bedre gik det til gengæld for ECSTATICs landsmænd fra Sashi, som skulle i ilden i søndagens anden kamp, hvor modstanderen var fnatic.

Siden DraculaN Season 6, som sluttede for snart to uger siden, har der været stille omkring holdet, men det blev der lavet om på søndag, hvor de vendte tilbage på serveren med et brag.

Sashi formåede nemlig højst overraskende at udklassere fnatic, som de besejrede med de overbevisende cifre 13-5 på Ancient.

Efter på det seneste at have benyttet sig af først Mol011 og senere Fessor, efter Zyphon blev bænket den 26. februar, var det uvist, hvem de ville stille op med i Tipsport Conquest of Prague.

Og de havde da også en lille overraskelse i ærmet, for det viste sig nemlig, at holdet igen benyttede sig af den bænkede Zyphon, der altså hjalp holdet til en flot sejr og en god start på turneringen.

fnatic
5 - 13
Sashi
Alle maps
fnatic K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dmytro 'jambo' Semera 13 - 16 -3 93.3 66.7% 1.17
Nikita 'jackasmo' Skyba 13 - 12 +1 83.9 66.7% 1.15
Sverige Freddy 'KRIMZ' Johansson 13 - 14 -1 91.4 66.7% 0.98
Viktor 'Br4tkO' Kondratets 11 - 16 -5 59.7 66.7% 0.66
Rodion 'fEAR' Smyk 7 - 15 -8 35.3 72.2% 0.51
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 21 - 9 +12 107.7 94.4% 1.85
Danmark Lukas 'Beccie' Bauder Balcells 16 - 12 +4 95.2 77.8% 1.74
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 19 - 12 +7 87.1 77.8% 1.45
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 8 - 13 -5 55.5 83.3% 0.85
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 9 - 12 -3 65.6 83.3% 0.77

Tricked spiller mandag

Søndagens to sidste kampe endte med sejre til KOLESIE og UNiTY over henholdsvis Young Ninjas og EYEBALLERS.

Turneringen fortsætter mandag, hvor de fire sidste kampe i indledende runde afvikles. Her skal Tricked op imod svenske Alliance i et opgør, der starter klokken 18:00.

De tre andre kampe mandag er ESC mod Qual4, MOUZ NXT mod Clutchain og SINNERS mod Johnny Speeds.

Her er der ekstra fokus på mødet mellem MOUZ NXT og Clutchain, da den 30-årige belgier ScreaM spiller sin første HLTV-kamp siden 2019.

Mandagens kampe i Tipsport Conquest of Prague 2026:

  • 17:00 - ESC vs. Qual4

  • 18:00 - Sverige Alliance vs. Danmark Tricked

  • 19:00 - MOUZ NXT vs. Clutchain

  • 20:00 - SINNERS vs. Sverige Johnny Speeds

Tirsdag spilles turneringens fire 0-1-kampe, hvor ECSTATIC blandt andet skal i kamp igen, mens Sashi først spiller igen onsdag, når 1-0-kampene afvikles. Vinder Tricked over Alliance, skal de også først i kamp igen onsdag, men taber de, skal de ligesom ECSTATIC spille igen tirsdag.

Følg med her:

#1(Med 1 svar)
13. april 2026 kl. 13:46
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Betyder det zyphon er tilbage?
#2(Med 0 svar)
13. april 2026 kl. 16:25
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Det betyder, at de ikke fortsætter med Fessor. Og den eneste de lige havde klar i kulissen til at træde til, var deres eneste bænkede spiller 😅
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.