ScreaM deltog ved HLTV Awards 2025. Nu gør han comeback på serveren hos det nye hold Clutchain.

Belgisk stjerne gør comeback med sin bror på nyt hold

ScreaM gør comeback og er tilbage på serveren, hvor han skal tørne ud for et nystartet hold - i øvrigt sammen med sin bror.

Ved HLTV Awards 2025 tilbage i januar annoncerede den tidligere verdensstjerne, ScreaM, fra scenen, at han var klar til at gøre comeback.

Fire måneder senere blev ord til handling, og den 31-årige belgieres comeback blev en realitet, da han blev præsenteret som en del af herreholdet hos den nye organisation Clutchain.

Clutchain præsenterede deres nye herrehold sent onsdag eftermiddag i et opslag på X. Udover ScreaM består holdet blandt andet også af den 24-årige belgier Nivera, som er ScreaMs lillebror.

Udover det belgiske brødrepar består det nystartede hold også af tre franskmænd, heriblandt den tidligere Vitality- og Falcons-spiller Kyojin.

Det er det andet Counter-Strike-hold, som Clutchain har præsenteret inden for en uge. Den 2. april løftede de sløret for deres kvindehold, som består af kernen fra det tidligere Nigma Galaxy-, Imperial Valkyries- og Pigeons-hold.

Startfemmeren hos Clutchains herrehold ser således ud:

  • ScreaM

  • Nivera

  • Kyojin

  • Python

  • SHOGU

Det nystartede hold debuterer i gruppespillet i Tipsport Conquest of Prague 2026, som starter den 12. april. ScreaM og co. formåede at kvalificere sig til turneringen gennem én af i alt fire åbne kvalifikationer.

Tipsport Conquest of Prague 2026 løber af stablen fra den 12. til 29. april. Turneringen starter online med et swiss-gruppespil med 16 hold, hvor hele tre danske hold - Tricked, ECSTATIC og Sashi - blandt andet også er at finde på deltagerlisten.

De fire bedste hold går videre til slutspillet, Tipsport Conquest of Prague 2026 Finals, som afvikles på LAN i Tjekkiets hovedstad Prag fra den 22. til 24. maj.

#1(Med 6 svar)
9. april 2026 kl. 10:27
bimse
Kyojin find dig nu noget andet at lave. Du er så elendig, at jeg kunne være med på dit niveau..
#2(Med 4 svar)
9. april 2026 kl. 14:07
MemphisONE
Tror Kyojin læser med herinde og finder noget andet at lave nu :))))))))
#3(Med 3 svar)
9. april 2026 kl. 14:52
bimse
Han kan ikke leve meget længere på CS-penge, så om han læser med eller ej, så kan det være, at det kommer frem, hvis han en dag søger sit eget navn frem på Google. Jeg håber i hvert fald på det. Kæft han er talentløs.
#4(Med 2 svar)
10. april 2026 kl. 14:07
MemphisONE
Han kan ikke leve meget længere på CS-penge:

Prize money: 750.652,38
Major stickers for Vitality: 1 mio +/-
Kontrakt med Falcons og Vitality som har mindst givet ham mindst en årsløn på 600.000 x2 = 1,2 mio

Der de første 3 millioner "Han kan ikke leve meget længere på CS-penge" - Nu sidder han nok på en kontrakt på 25-35k om måneden mindst et års tid han han nok skrevet under hvis ikke længere. Der de næste 360.000 hvis ikke 720.000. Tror han kan leve rigtig langt for dette :)))))))))
#5(Med 1 svar)
10. april 2026 kl. 18:49
bimse
Hvor har du tallene fra? En kilde, eller sidder du bare og gætter på, hvad manden har fået i løn? lol
#6(Med 0 svar)
11. april 2026 kl. 04:31
MemphisONE
Prize money og stickers money siger sig selv - lønnen er estimat på 50k om måneden i Vitality og Falcons, så ja det er et gæt. Det var den periode hvor CS kontrakter stak fuldstændig af hvor kontrakterne nemt kunne være 150k+. Han var trods alt end major og efter kom til Falcons som vi ved har massere penge i ryggen. Om det hed 40k eller 80k om måneden det ved jeg self ikke. Men man kan tage estimat udfra hvad andre fik i den periode.

Påstand 1) Han kan ikke leve meget længere på CS-penge - om det heddet 3 mio. eller 4 mio. som han har tjent på CS, så kan han tydeligvis det. Udover dette har han også lige fået en kontrakt så han ikke skal " tage " af de 3-4 mio.

Påstand 2) Når man søger hans navn på google kommer der lige præcis frem hans CS stickers med hans navn, vil man være stolt at det. Tror jeg er de fleste CS spiller drøm at få sådan et sticker, hvis man søger videre så har han spillet for Falcons og Vitality er det også en drøm for de fleste, tænker jeg også det er.

Sidder du bare og fyre random ting af eller gætter du bare på ting lol
#7(Med 0 svar)
11. april 2026 kl. 10:11
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Skørt at være efter Kyojin på et hold hvor scream pludselig også er, det er da langt mere skræmmende at den mand kan komme på noget der ligner en kontrakt i cs2.
Derudover er det skørt at sige når han ikke rigtigt har spillet på hold siden 2023.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.