Det blev til en 2. plads for blameF og BIG i CCT Season 3 Europe Series 20.

Sølvmedalje til blameF og BIG

BIG blev slået 2-0 af Nemesis i finalen ved CCT Season 3 Europe Series 20. Et par hårde uger har tærret på holdet, fortæller JDC.

BIG tog den svære vej til majoren i hjemlandet senere på året.

Holdet skiftede to spillere i starten af året og havde ingen store turneringer, hvor de kunne skovle en masse VRS-point sammen med et enkelt godt resultat.

I stedet blev de nødt til at rejse rundt til en masse åbne LAN-events og spille med i online cups for præmiepenge, og der var ikke råd til mange fejltrin.

Og det var lige præcis, hvad de leverede, med den ene finaleoptræden efter den anden, hvor omtrent halvdelen blev konverteret til førstepladser. Selvom majorbilletten nu er i hus, så har det ikke sat en bremse for BIG endnu, der ramte endnu en finale - denne gang online ved CCT Season 3 Europe Series 20.

Her blev de så slået 2-0 af Nemesis, og noget tyder på, at tanken langt om længe er ved at være brugt. I hvert fald skrev JDC efter nedelaget, at det var tre intense uger, som var med til at gøre, at holdet ikke spillede op til sit bedste i finalen, mens Nemesis spillede godt.

BIG må derfor nøjes med 63.000 kroner i præmiepenge. Nemesis lægger 140.000 kroner i lommen, mens Tricked på en delt 5.-6. plads tager 13.000 kroner med fra turneringen.

BIG
0 - 2
Nemesis
Alle maps
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Josef 'faveN' Baumann 30 - 30 +0 84.2 64.1% 1.20
Jon 'JDC' de Castro 28 - 32 -4 90.2 66.7% 1.04
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 24 - 30 -6 61.5 56.4% 0.78
Gleb 'gr1ks' Gazin 20 - 26 -6 55.6 66.7% 0.72
Johannes 'tabseN' Wodarz 12 - 33 -21 43.4 61.5% 0.54
Nemesis K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Evgeny 'r3salt' Frolov 41 - 22 +19 116.7 87.2% 1.99
Alemkhan 'mag1k3Y' Moldakamalov 31 - 20 +11 70.9 82.1% 1.24
Daniil 'Sdaim' Tupov 26 - 26 +0 85.2 79.5% 1.24
Philipp 'tex1y' Moskvitin 29 - 22 +7 69.1 76.9% 1.19
Ivan 'SELLTER' Miroshnikov 21 - 25 -4 59.9 84.6% 0.83
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.