
blameF er klar til endnu en finale efter sejr over ECSTATICs banemænd
Fredag ved middagstid stod tyske BIG, som har den danske IGL blameF i startfemmeren, overfor russiske QWENTRY i den første semifinale i CCT Season 3 Europe Series 20.
Semifinalen blev skudt i gang på russernes mapvalg, Nuke. Her startede blameF og co. ud som lyn og torden og bragte sig foran i serien med en komfortabel 13-5-sejr.
Efterfølgende skulle de to mandskaber dyste på BIGs mapvalg, Ancient. Det blev en langt tættere affære, men BIG endte igen med at vinde. Ancient endte med en smal sejr på 13-11 til blameF og resten af BIG-holdet.
Dermed er blameF og holdkammeraterne klar til finalen i CCT Season 3 Europe Series 20, som spilles tidligt fredag aften fra klokken 18:00. QWENTRY, der slog ECSTATIC i ottendedelsfinalen, er til gengæld ude af turneringen, hvor de slutter på en delt 3.-4. plads.
I finalen skal BIG enten op imod polske ESC eller russiske Nemesis. Semifinalen mellem de to hold starter klokken 15:00. Tidligere i turneringen, i den ene af torsdagens kvartfinaler, slog ESC danske Tricked ud af turneringen.
Følg med her:
Finaledagen i CCT Season 3 Europe Series 20 kan følges direkte på streamen herunder.




























