Astralis møder MIBR i deres første kamp ved PGL Bucharest 2026.

I skyggen af major-ræset: Nu starter PGL Bukarest

Mens jagten på de sidste majorpladser spidser til rundt omkring i verden frem mod major-cutoff den 6. april, starter PGL Bukarest lørdag den 4. april.

I disse dage er det meste af Counter-Strike-verdenens fokus rettet mod de adskillige mindre turneringer, der afvikles rundt omkring i verden forud for major-cutoff den 6. april.

Midt i major-ræset har den rumænske turneringsarrangør PGL dog valgt at afvikle dette års udgave af PGL Bukarest, som skydes i gang lørdag den 4. april klokken 09:00.

Når PGL Bukarest 2026 skydes i gang lørdag morgen, bliver det med kampene FUT mod Inner Circle og 3DMAX mod FOKUS. Ukrainske Inner Circle er et af i alt fire hold, der er med på et afbud, mens FOKUS vandt den europæiske kvalifikation til turneringen.

Omkring middagstid følger de næste to kampe i turneringens indledende runde, hvor fokus er rettet mod de nordamerikanske deltagere. Tre af dem skal i kamp, når br0s NRG tørner sammen med Voca, mens Wildcard tager imod ukrainske B8.

Danske Astralis er også med ved turneringen i den rumænske hovedstad, og de skal i kamp lige efter br0 og resten af NRG-holdet er færdige mod Voca. Astralis møder MIBR, der - ligesom Inner Circle, Wildcard og EYEBALLERS - er med på et afbud.

Samtidig med Astralis mod MIBR møder The MongolZ og BC.Game hinanden. Efter Astralis mod MIBR og The MongolZ mod BC.Game er overstået, gælder det førstedagens to sidste kampe, som er PARIVISION mod Legacy og FaZe mod EYEBALLERS.

Eftersom FaZe befinder sig i Beograd i Serbien, hvor de kæmper en desperat kamp for at nå med til sommerens major i Köln, må de dog formentlig lade sig taberdømme i deres første par kampe - inklusive opgøret mod EYEBALLERS.

Her er det fulde overblik over lørdagens kampe ved PGL Bukarest 2026:

Sendeplan på PGL's A-stream:

  • 09:00 - FUT vs. Inner Circle

  • 12:00 - B8 vs. Wildcard

  • 15:00 - The MongolZ vs. BC.Game

  • 18:00 - PARIVISION vs. Brasilien Legacy

Sendeplan på PGL's B-stream:

  • 09:00 - 3DMAX vs. FOKUS

  • 12:00 - USA NRG vs. USA Voca

  • 15:00 - Danmark Astralis vs. Brasilien MIBR

  • 18:00 - FaZe vs. Sverige EYEBALLERS

Følg med her:

Udvalgte kampe, inklusive Astralis mod MIBR, kan følges direkte på streamen herunder, mens de resterende kampe vises her.

#1(Med 0 svar)
4. april 2026 kl. 13:35
Hemandk
Husk Astralis kampen spilles nu 13:50
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.