
Pigeons tager afsked med deres bedst ratede spiller
Det er ikke mere end to måneder siden, at Imperial valgte at skille sig af med deres nu tidligere kvindehold, Imperial Valkyries.
Trods bruddet med Imperial valgte spillerne dog at fortsætte sammen under navnet Pigeons. Den eneste spiller, der forlod holdet samtidig med bruddet, var rumænske ANa, som blev erstattet af polske vicu fra BIG EQUIPA.
Siden bruddet med den brasilianske organisation har Pigeons spillet en lang række kampe, herunder en enkelt kvindeturnering, JB Pro League Female Season 1, hvor de endte med at gå hele vejen.
Selvom holdet vandt den første udgave af den nye kvindeturnering, har de alligevel efterfølgende taget afsked med en af deres spillere. Det rapporterede HLTV lørdag den 7. marts.
Ifølge HLTV vinkede Pigeons lørdag officielt farvel til den 23-årige georgier, wieenN, som nåede at være en del af holdet i ni måneder. Tidligere i karrieren har wieenN blandt andet også spillet for Eco Warriors og K27s kvindehold.
Georgierens afgang kommer som en lille overraskelse, eftersom hun på det seneste har været holdets bedst ratede spiller, blandt andet under JB Pro League Female Season 1, hvor hun både var Pigeons' bedste spiller og turneringens bedste med en rating på 1,29 efter 11 spillede maps.
Pigeons består nu af:
-
Kat -
tory -
twenty3 -
vica
























