
Højtflyvende duer vinder første udgave af ny kvindeturnering
Kvindescenen har fået en ny turnering, efter ESL sidste år lukkede og slukkede for deres kvindeturnering, ESL Impact.
I slutningen af december så JB Pro League Female dagens lys, og nu er den første udgave af den nye kvindeturnering netop blevet færdigspillet.
JB Pro League Female Season 1 blev skudt i gang den 9. februar og sluttede søndag den 15. februar. Otte hold deltog i turneringen, og fælles for dem alle var, at de havde kvalificeret sig gennem fire åbne kvalifikationer.
Turneringen, som blev afviklet online, indledtes med et gruppespil. Her vandt det tidligere Imperial-kvindehold, Pigeons, sikkert gruppe A foran Fingers Crossed Female. Vinderne af den ottende og sidste udgave af ESL Impact, BIG EQUIPA, tog førstepladsen i gruppe B foran Let Her Cook.
Slutspillet blev afviklet i et double-elimination-format mellem de fire tilbageværende hold. Pigeons og BIG EQUIPA lagde ud med sejre i den indledende runde. Pigeons besejrede derefter BIG EQUIPA i upperbracket-finalen, mens Let Her Cook sendte Fingers Crossed Female ud i lowerbracket-finalen.
Let Her Cook overraskede efterfølgende BIG EQUIPA i consolidation-finalen, men i den afgørende finale blev Pigeons for stor en mundfuld. Pigeons vandt søndagens finale samlet 2-1 og sikrede sig dermed førstepladsen i den allerførste udgave af JB Pro League Female.
Med sejren løb Pigeons med førstepræmien på lidt over 94.000 kroner. Derudover hentede de også værdifulde VRS-point. Der var pengepræmier til samtlige otte hold, som kvalificerede sig og deltog i turneringen.
Plads- og præmiefordeling i JB Pro League Female Season 1:
-
1.
Pigeons - 94.400 kr. -
2.
Let Her Cook - 31.500 kr. -
3.
BIG EQUIPA - 12.600 kr. -
4.
Fingers Crossed fe - 6.300 kr. -
5.-6.
hindsight - 3.100 kr. -
5.-6.
Peekaboo - 3.100 kr. -
7.-8.
confidence - 3.100 kr. -
7.-8.
imodium - 3.100 kr.
Der var ingen danske deltagere med i turneringen - ikke én eneste spiller. Alle resultater fra turneringen kan ses her.























