
STATE forlænger med Zanto
Siden STATE blev til en realitet i starten af 2026, har Zanto været fast inventar på holdet, og sådan kommer det til at fortsætte fremadrettet.
Fredag aften har STATE nemlig afsløret på X, at den danske organisation har forlænget med Zanto. Det afsløres ikke, hvor længe den nye aftale lyder på.
Zanto har været en afgørende spiller for STATE til holdets succesoplevelser ved Gamebox Masters 2026 og senest Parken Challenger Championship S8.
Nyheden kommer dagen efter, at Simon Kjærs mandskab måtte placere thamlike på bænken grundet personlige årsager. Den femte mand er ikke annonceret endnu.
Netop STATE kan ses i aktion ved de kommende LAN-finaler i Odense, hvor den 32. sæson af POWER Ligaen skal afgøres.
STATE er:
-
Zanto -
sL1m3 -
Patti -
kwezz -
Dengzoe (Coach)
-- -
thamlike (Bænket)























