Jonas Gundersen: "Astralis stod i toppen af ønskelisten"

Dette er første del af vores todelte interview med administrerende direktør i Astralis, Jonas Gundersen, foretaget den 28. januar.

Den 10. september 2025 blev det offentliggjort, at Astralis havde skiftet hænder.

I stedet for tidligere ejere som Jakob Hansen, Anders Hørsholt og ikke mindst Nikolaj Nyholm, så lå Astralis nu i hænderne på Fusion Esports Group, bestående af blandt andre Jakob Lund Kristensen og Jonas Gundersen.

Jonas Gundersen indtager nu rollen som administrerende direktør i Astralis, og han var så venlig at stille op til et længere interview om overtagelsen, ambitionerne og fremtiden for Astralis.

Herunder bringer vi første del af interviewet, der omhandler overtagelsen og Astralis' position i Counter-Strike-landskabet.

Hvornår slog dig og Jakob hovederne sammen omkring det her projekt? Hvordan kom det i stand?

Ideen om at købe et hold og lave Fusion Esports Group, den starter i princippet allerede et år inden. Allerede fra da jeg stopper i NIP har jeg en masse samtaler om, hvad jeg skulle næste gang. Jeg var jo alle vegne i forhold til at joine en venturefond, investere selv, bygge noget nyt eller købe noget.

Der var mange ting i spil, og en af dem var selvfølgelig ideen med Jakob. Vi har kendt hinanden i mange år og har altid været enige om dele af, hvordan man bør køre et esporthold og altid tænkt, at det kunne være sjovt at prøve at gøre det sammen på et tidspunkt. Så vi starter egentlig for et år tilbage, og der har vi mange hold i kikkerten, vil jeg sige. Der var mange dialoger, og der var mange hold, vi kiggede på helt generelt, inden det så endte med at blive Astralis til sidst.

Hvor meget betyder det, at Jakob Lund Kristensen har et tidligere forhold til Astralis, og at det er den her danske mastodont med en stor historie, i forhold til de andre potentielle forretningseventyr, I kunne have kastet jer ud i?

Selvfølgelig er der noget kærlighed, Jakob har jo startet Astralis i sin tid, så der er noget legacy der, men det kan jo vende begge veje. Der er også dele af, at man har lavet det så længe, og nu skal man så prøve igen på en eller anden måde. Der havde det måske været rart med noget friskt i det, så det er hverken eller, tror jeg. Vi er gået meget pragmatisk til det. Det handler om at finde et projekt og brand, som vi tror rigtig meget på. Vi havde også tænkt os at kigge efter flere brands.

Det har vi også været åbne omkring med Fusion Esports Group. Men når det er sagt, så er der da ingen tvivl om, at Astralis stod i toppen af brands-ønskelisten. Det var et af dem, hvor vi tænkte, at det ville være fantastisk. Det er en af de største esport-brands, der overhovedet er, og dét, som de har fået i mainstream, er der jo ingen andre brands, der har på samme måde overhovedet. Du kan sagtens argumentere for, at der er andre, der er større, men det er helt unikt, det Astralis har. Selvfølgelig har man en kærlighed til det.

For mig er det primært selvfølgelig at holde fast i det danske og nordiske islæt, men vi har jo globalt outlook. Det handler rigtig meget om, hvor vi skal hen, mere end hvor vi har været.

Hen over årsskiftet gennemgik Astralis den første store omskifting under de nye ejere. device blev solgt til 100 Thieves, den korte kontrakt med Magisk ophørte, og stavn og Astralis valgte at ophæve deres kontrakt.

Ind er istedet kommet svenske phzy og litauiske ryu, der indtil videre har imponeret i Astralis' top 8 placering ved IEM Kraków.

Og selvom navnene på de nye spillere måske ikke er lige så store, som dem der forlod klubben, så betyder det ikke, at Astralis har skruet ned for ambitionerne, fortæller Jonas Gundersen, da vi spurgte om, hvor Astralis er placeret i det store hierarki af organisationer.

Jeg tror, man skal huske på, at når man snakker om alt det der med tier 1 og tier 2, at CS er i en rivende udvikling for tiden, så at vi har valgt nogle spillere, som kommer fra tier 2, så betyder det ikke, at ambitionerne ændrer sig. Jeg synes også, at man allerede kan se på dem, at det er meget, meget dygtige spillere, vi har valgt, så det tænker vi slet ikke over på den måde. Vi tænker ud fra, hvad er det rigtige at gøre, hvad er de bedste navne, vi kan få, hvem er de mest hårdtskydende spillere, som giver mening for os, som passer ind i vores systemer, og så er det dét, vi går efter.

Jeg ved godt, der har været det narrativ om, at så har der været en masse store ting inde, men nu er der en masse mindre ting. Det har slet ikke noget med det at gøre. Vi skal starte en ny retning, som bygger os op mod at blive et tophold igen. Totalt tophold igen. Der er ikke noget, der har ændret sig omkring det overhovedet. Så man skal passe rigtig meget på med det der tier 1, tier 2, tier 3, for det skifter simpelthen hele tiden, og det går så stærkt i Counter-Strike. Hvor vi ligger lige pt. - jeg vil stadig mene, at vi er et af de største brands i verden, men selvfølgelig har resultaterne ikke været med.

Men nu har vi været med til en major og alt vores fokus ligger bare på, hvordan vi kan vinde den næste turnering, eller hvor vores næste turnering kommer. Lidt fra 0 til 1 vibe i stedet for hele tiden at tænke på, at nu skal vi have den femte major. Vi skal have en vindende kultur, det er det, vi fokuserer på. Hvor vi ligger henne i hierarkiet, det må være andre, der bestemmer det. Vi ser os stadig som et tophold, der giver den alt, hvad vi har, og det kommer vi bare til at fortsætte med, og så stoler vi på det.

Men der må jo være nogle realiteter i forhold til, at en organisation som Falcons kan gå ud og købe de bedste spillere i verden og bruge rigtig mange penge på det, hvor at det er der ikke specielt mange organisationer, der kan. Der må jo være en eller anden form for hierarki blandt organisationer i forhold til hvor økonomisk stærke, og hvor villige de er til realistisk at gå efter at blive verdens bedste?

Jeg forstår godt, hvor du vil hen med spørgsmålet, men jeg har altid syntes, det er et mærkeligt parameter. Jeg forstår ikke rigtig parameteren. Jeg kan ikke udtale mig om andre organisationers økonomiske formåen og appetit for at købe spillere. Vi forholder os til, hvordan vi synes, transfermarkedet fungerer, og så er vi i en verden i esport helt generelt, hvor alt rykker sig hele tiden. Hvad ting koster, og hvad ting ikke koster. Hvad lønninger har været, og hvad de ikke har været. Vi er i en meget ny industri, hvad det gælder.

Det er rigtigt, at vi ikke er Falcons, som vælger en strategi, der hedder at gå ud og købe de største spillere hele tiden. Det kommer vi nok aldrig til at gøre, tænker jeg. Jeg synes, det er svært at snakke om hierarki på den måde. Det er bare forskellige tilgange, men det ene gør ikke den anden mindre ambitiøs, det er bare forskellige strategier. Jeg ved ikke, om det er fordi narrativet skal være, at nu har man ingen penge, så derfor går man ud og finder de billigste spillere. Det er slet ikke sådan, det hænger sammen. Alt skal ses som en større strategi, hvor alt handler om at finde ud af, hvad er den bedste vej til at få de bedste spillere, der passer til os og den tidslinje, vi har på tingene.

Historisk set kan man sige, at der er helt sikkert elementer af, at du er nødt til at have nogle penge for at kunne få de bedste spillere i verden, men der er også masser af eksempler i alle sportsgrene, også i esport for den sags skyld, hvor det ikke er det, der nødvendigvis skaber resultaterne. Nu nævner du jo selv Falcons. De har helt sikkert brugt allerflest penge, men har stadig ikke vundet noget, selvom de er et af de absolut bedste hold i verden lige pt.
Så det har jeg svært ved at svare på. Det er også derfor, jeg stikker lidt til det, fordi narrativet man gerne vil have om, at der var rigtig mange penge i Astralis, og nu er der så ingen. Vi er jo nye ejere, og vi har en anden strategi, og vi har det fint og er meget glade for vores strategi.

Du kan læse videre om det nye Astralis i anden del af vores interview med Jonas Gundersen, hvor vi blandt andet kommer ind på opbygningen af det nye hold og farvellet til device og stavn.