Brollan er færdig i MOUZ.

MOUZ vinker farvel til svensker

Den svenske IGL Brollan forlader organisationen efter to og et halvt år.

Efter en tur på bænken og en kort tilbagevenden på holdkortet til majoren i Köln, er Brollan nu færdig hos MOUZ.

Det skriver MOUZ på det sociale medie X.

Helt præcis lyder det med et tak fra organisationen efter i alt 903 dage under samme faner.

Brollan har siden starten af 2025 ageret IGL for holdet, men blev i april måned bænket i forbindelse med en større udskiftning. Han fik dog lov til at deltage ved den netop overståede major i Köln for holdet som sin absolut sidste optræden for mandskabet, inden turen nu går permanent videre.

Han sluttede sig til mandskabet i 2024, efter frozen forlod MOUZ-holdet. I første omgang skete skiftet på en lejeaftale fra NiP, men han endte med at bide sig fast og nåede at vinde tre store LAN-turneringer med holdet. Først var det ESL Pro League sæson 19, som de vandt, og efterfølgende løftede de BetBoom Dacha Belgrade 2024-trofæet. I 2025 vandt han PGL Cluj-Napoca 2025, som også endte med at blive hans sidste trofæ med organisationen.

Derudover høstede han sammen med holdet en lang række anden- og tredjepladser. Holdet endte i ni finaler og tabte de seks af dem, mens Brollan var med til at slutte på en 3. plads eller delt 3.-4. plads hele 13 gange i MOUZ-trøjen.

MOUZ skal i aktion igen ved BLAST Bounty 2026 Season 2, som starter den 21. juli.

MOUZ består nu af:

  • torzsi

  • xelex

  • xertioN

  • Spinx

  • Danmark sycrone (Coach)

  • Danmark Xyp9x (Assistent coach)

#1(Med 0 svar)
7. juli 2026 kl. 14:29
Tjange
En tur til faze med ham
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.