
Marginalerne manglede: AaB-mandskab taber to tætte kampe
13-16 og 11-13.
AaB Bulls kunne slet ikke levere varen, da det gjaldt i oprørernes døende runder, hvilket endte med at koste dem to tætte nederlag.
Først var det Fortress-mandskabet, der til trods for at være bagud med 7-12 på CT-siden af Ancient, formåede at bringe kampen i overtid, hvor de tog sejren.
Herefter skulle AaB-mandskabet forsøge at rejse sig mod Linx Legacy, hvilket så lovende ud med en 9-7-føring i anden halvleg. Men så vågnede Linx Legacy op og kom foran 11-9.
AaB fik hurtigt udlignet til 11-11, hvorefter Linx-holdet vandt to runder i streg og dermed sikrede sig tre point, uden det blev nødvendigt at få en overtidsduel.
Med dagens to nederlag lægger AaB Bulls sig ned på sidstepladsen, mens Linx Legacys sejr er nok til at skyde dem op på en foreløbig førsteplads.













