
BIG henter tysk kending
faveN er den sidste brik, som danske blameF skal rykke rundt med i den kommende sæson for BIG.
Den tyske organisation har hentet faveN i en fri transfer.
faveN forlod 9INEs bænk har i starten af året, og han var derfor nem at hente for BIG, der tidligere har gjort brug af faveNs færdigheder tilbage i 2022 og 2023.
Han tager prosus' plads på holdet. Det er BIGs anden udskiftning i det nye år, efter den tyske organisation tidligere på dagen annoncerede blameF som deres nye holdkaptajn.
prosus tager ikke plads på bænken sammen med Krimbo, men skal ned og spille på akademiholdet igen sammen med danske JBOEN.
BIG lå nummer 35 på Valves verdensrangliste inden ændringerne, men selvom holdet kun har skiftet to spillere, så falder de i ranking med udskiftningerne, da den tilbageværende kerne af tre spillere kun har få kampe sammen.
Holdet har dog mulighed for hurtigt at klatre tilbage på ranglisten, hvis de får tilføjet et par LAN-sejre, da der ikke er meget, der holder dem tilbage af tidligere nederlag.
BIG er nu:
-
tabseN -
JDC -
faveN -
gr1ks -
blameF -
xenn (Coach) -
tiziaN (Assistenttræner)
-- -
Krimbo (Bænket)

















