
Officielt: Dansker sikrer sig en plads på Wildcard
Man skal altid have en dansker på sit hold, hvis det er CS.
Sådan lyder det fra Wildcards træner JamezIRL i videoannonceringen af organisationens nye holdopstilling på det sociale medie X.
Den blot 18-årige dansker rykker dermed op fra akademiholdet i den amerikanske organisation. Det er samme lineup, som er blevet tilmeldt Fragadelphia Miami 2026, og som bliver Wildcards holdkort for den kommende sæson.
sSen får selskab af den polske AWPer mhL samt den amerikanske trio bestående af CLASIA, reck og Peeping.
CLASIA kommer fra SkinRave, hvor han blev bænket den 11. september efter disciplinære problemer, ifølge organisationen selv.
Peeping får chancen i Wildcard for anden gang, efter han tidligere på sæsonen blev bænket sammen med resten af holdkortet. Den sidste spiller i opstillingen er reck, som skifter til Wildcard fra SportsBetExpert.
Wildcard deltager nu i Fragadelphia Miami 2026, hvor holdet kæmper om at spille sig i slutspillet, hvor der er vigtige VRS-point på højkant.
Wildcard består nu af:
-
sSen -
mhL -
Peeping -
CLASIA -
reck -
JamezIRL (Coach)
-- -
susp (Bænket) -
fr3nd (Bænket)





