dycha fortsætter ikke i Betclic.

Polsk hold skiller sig af med tidligere ENCE-spiller

Den tidligere ENCE-spiller, dycha, er færdig i Betclic efter godt og vel to måneder på holdet.

I begyndelsen af juli satte polske Betclic den 19-årige hfah på bænken og hentede i stedet den næsten ti år ældre dycha ind.

Den 28-årige tidligere ENCE- og Monte-spiller nåede dog ikke at få lang tid hos Betclic, før organisationen sagde farvel til ham igen.

Torsdag offentliggjorde Betclic i et opslag på X, at de har valgt ikke at forlænge dychas i forvejen korte kontrakt. Han er dermed igen fri på markedet. dycha har også selv været ved tasterne på X for at kommentere sin afgang.

Beslutningen om at fristille dycha kommer blot to uger efter, at Betclic solgte deres største stjerne, jcobb, til FaZe. Det sendte holdet ned på fire spillere, og med dychas afgang tæller de nu kun tre aktive spillere på holdkortet.

Ifølge Betclics officielle udmelding leder det polske mandskab allerede efter afløsere for både jcobb og dycha. Her har de blandt andet testet de to 23-årige polakker, AdrieN og wizzhehe. AdrieN er på kontrakt hos Anonymo, mens wizzhehe aktuelt står uden fast arbejdsgiver.

Betclic består nu af:

  • Prism

  • Demho

  • hypex

  • Bogdan (Coach)
    --

  • hfah (Bænket)

Den bænkede hfah er i øvrigt udlejet til et andet polsk hold, nemlig KOLESIE.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.