Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
08D : 03T : 59M : 23S
Freya er blevet nomineret, mens Pimp må se med fra sidelinjen.

Vinderne skal findes ved årets Community Awards

Kun tre nominerede i hver kategori er tilbage. Nu er slutfasen ved HLTV Awards Community voting skudt i gang, hvor vinderne stemmes frem af fællesskabet.

Blandt kategorierne er blandt andet årets Talent, Streamer, Creator, Event og Skin. Vinderne skal findes efter nytår den 10. januar ved HLTV Awards 2025.

HLTV har løftet sløret for de sidste tre nominerede i hver kategori, som nu kæmper om at blive kåret som årets bedste i deres respektive felter for 2025.

I kategorien årets Talent er danske Pimp blevet forbigået. Den danske ekspert var ellers den eneste dansker, som var nomineret i en af kategorierne til Community Awards.

I stedet står kampen mellem den faste vært Freya, scenevært og interviewer BanKs samt kommentatoren SPUNJ. Det er tre personligheder, der har gjort særligt stort indtryk på HLTV’s brugere.

I kategorien årets Event kommer det ikke som den store overraskelse, at tre af årets største turneringer er nomineret. Det står mellem majorerne i Austin og Budapest samt IEM Cologne 2025.

Årets Creator skal findes blandt dima_aimbots (dima_wallhacks), Virre CS2 og NadeKing, mens årets Streamer står mellem ohnePixel, fl0m og Evelone192.

I den sidste kategori skal årets mest populære skin findes blandt AWP | Printstream (JTPNZ), Glock-18 | Shinobu (Horameow) og M4A4 | Full Throttle (dwern).

Du kan finde de nominerede og stemme ved at trykke kategorierne under.

Talent of the Year:

Freya "Freya⁠" Spiers
Australien Chad "⁠SPUNJ⁠" Burchill
James "BanKs" Banks

Event of the Year:

USA BLAST.tv Austin Major
IEM Cologne 2025
StarLadder Budapest Major

Creator of the Year:

dima_aimbots
NadeKing
Sverige Virre CS2

Streamer of the Year:

Vadim "⁠Evelone192⁠" Kozakov
USA Erik "⁠fl0m⁠" Flom
Mark "⁠ohnePixel⁠" Zimmermann

Skin of the Year:

AWP | Printstream (JTPNZ)
Glock-18 | Shinobu (Horameow)
M4A4 | Full Throttle (dwern)

Faktaboks

HLTV Community Awards 2025

HLTV Community Awards vælges 100% af HLTV's brugere. Kategorierne er årets Talent, Event, Creator, Streamer og Skin.

I år er der to stemmerunder. I første runde stemmes der blandt alle nominerede. I anden runde stemmes der blandt top tre nominerede i hver kategori.

  • 1. stemmerunde: 16. december, kl. 12:00 - 23. december, kl. 00:00

  • 2. stemmerunde: 24. december, kl. 12:00 - 31. december, kl. 00:00

Vinderne annonceres d. 10. januar ved HLTV Awards i Beograd, Serbien.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.