
AWP-udskiftning hos NRG
Nogle organisationer laver udskiftninger på grund af skuffende resultater.
Andre gør det, fordi deres spillere bliver købt.
Men NRG er blevet nødt til at hive oSee tilbage fra sin plads på bænken, fordi holdets AWP'er XotiC har valgt at trække sig fra professionel Counter-Strike.
Ikke fordi han ikke er god nok, eller fordi han er blevet for gammel eller udbrændt.
Nej, det var simpelthen for svært at jonglere karrieren som professionel CS-spiller samtidig med at drive flere virksomheder. Det udtaler 24-årige XotiC i forbindelse med annonceringen af sit stop.
Efter mange overvejelser har jeg besluttet at træde tilbage fra NRG’s CS2-hold. Det er blevet stadigt sværere at balancere professionel CS med at drive flere virksomheder, og at forsøge at dele mit fokus har i sidste ende betydet, at ingen af delene får den opmærksomhed, de fortjener. Det ville ikke være fair over for holdet, hvis jeg fortsatte, når pladsen i stedet kunne udfyldes af en person, som kan dedikere sig fuldt ud til CS.
Heldigvis for NRG, så havde de en AWP'er siddende på bænken. oSee har været en del af NRG siden slutningen af 2023 og har tidligere spillet for både Cloud9 og Liquid. Han får nu muligheden for igen at bevise sit værd i NRG-trøjen.
Det er ikke den eneste ændring hos NRG. Assistenttræneren innersh1nes kontrakt med organisationen er udløbet og de to parter har valgt ikke at forlænge. innersh1ne har tidligere været assistenttræner i FURIA og coach for BetBoom samt analytiker for flere store hold.
NRG består af:
-
br0 -
nitr0 -
oSee -
Jeorge -
Sonic -
daps (Coach)




