Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
11D : 12T : 07M : 48S
xKacpersky fra NIP var flyvende i finalen ved Roman Imperium Cup III.

NIP fejrer jul med sejr ved portugisisk LAN-turnering

Snappi og sjuush kan gå på juleferie med en turneringssejr i julesokken, efter NIP søndag vandt Roman Imperium Cup.

Sent søndag aften blev finalen ved den mindre portugisiske LAN-turnering Roman Imperium Cup III afgjort.

I finalen stod danskerholdet NIP, med Snappi og sjuush på holdet, over for det portugisiske hjemmebanehold SAW. Det blev en tæt og intens finale, som NIP til sidst trak sig sejrrigt ud af.

Ninjaerne fik dog på ingen måde sejren foræret. Der skulle hele to gange overtid til - både på Train og Overpass - før turneringssejren var i hus.

På det første map, Train, som SAW havde valgt, vandt NIP med 16-13. I ordinær tid var ninjaerne foran 8-4 ved pausen, men SAW kom stærkt igen efter sideskiftet. I overtiden var NIP dog skarpest.

På NIPs eget map, Overpass, var NIP også foran ved pausen i ordinær tid - dog kun med en smal 7-5-føring. Igen kæmpede SAW sig tilbage efter pausen.

Til sidst var NIP dog endnu engang stærkest, da opgøret skulle afgøres i overtid. Denne gang sejrede NIP med cifrene 16-14.

SAW
0 - 2
Ninjas in Pyjamas
Alle maps
SAW K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
João 'story' Vieira 54 - 40 +14 86.1 79.7% 1.36
Adones 'krazy' Nobre 44 - 40 +4 77.7 69.5% 1.18
André 'Ag1l' Gil 38 - 40 -2 75.2 71.2% 1.08
Christopher 'MUTiRiS' Fernandes 31 - 43 -12 62.8 69.5% 0.78
António 'aragornN' Barbosa 29 - 48 -19 63.8 69.5% 0.72
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Kacper 'xKacpersky' Gabara 53 - 43 +10 92.8 79.7% 1.42
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 42 - 40 +2 84.6 78.0% 1.25
Danmark Marco 'Snappi' Pfeiffer 36 - 39 -3 70.9 71.2% 1.06
Artem 'r1nkle' Moroz 41 - 35 +6 59.3 72.9% 0.95
Pavle 'Maden' Bošković 37 - 40 -3 72.7 66.1% 0.88

Både sjuush og Snappi leverede en flot finale og sluttede med henholdsvis 42 og 36 kills. sjuush noterede sig en rating på 1,25, hvilket kun blev overgået af holdkammeraten xKacpersky med en rating på 1,42.

Med sejren i Portugal rejser NIP hjem med 19.000 kroner, vigtige VRS-point og en billet til IEM Krakow 2026. SAW sikrede sig 11.000 kroner for andenpladsen, mens Gentle Mates og Sharks hver modtog 3.800 kroner for tredje- og fjerdepladsen.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.