
Argentinere tager trofæet i Bukarest
Argentinske BESTIA er nok bedst kendt som holdet, der måtte opgive deres plads i BLAST.tv Austin Major tidligere på året, da de ikke kunne anskaffe visa til nogle af deres spillere i tide.
Det blev der gjort et stort nummer ud af på de sociale medier, hvor organisationens ejere var ude og bede Valve og BLAST om ekstra tid uden held.
Nu har de taget en trøstepræmie ved at vinde DraculaN Season 4 over hold som CYBESHOKE, fnatic og 9INE.
Netop CYBERSHOKE blev slået 2-0 i finalen i to tætte maps på Dust2 og Ancient.
BESTIA tager 36.000 kroner og omkring 127 VRS-point med hjem turneringen. Pointene skubber holdet ti pladser frem på verdensranglisten, hvor de nu er nummer 51.
Plads- og præmiefordeling ved DraculaN Season 4:
1.
BESTIA - 36.000 kroner
2.
CYBERSHOKE - 18.000 kroner
3.
Friendly Campers - 11.000 kroner
4.
fnatic - 7.000 kroner
5-6.
illwill
5-6.
9INE
7-8.
Venom
7-8.
Lazer Cats





















