
Argentinere skyder 9INE ned i lowerbracket
Samtlige danskere er nu i lowerbracket ved DraculaN Season 4.
Fredag eftermiddag har kraghen og resten af 9INE nemlig tabt med 1-2 til argentinerne fra BESTIA, hvorfor de slutter sig til blameF og Nikodeon i lowerbracket.
BESTIA kom bragende fra start med en 8-4-føring på deres eget map, Dust2. Efter pausen fik 9INE pyntet på resultatet, men uden problemer vandt BESTIA med 13-9.
Overpass var derimod en helt anden historie. Her var 9INE-mandskabet tændte fra start og vandt hele ti runder på deres T-side, hvilke gav et godt udgangspunkt for anden halvleg.
Der skulle også kun spilles fire runder efter sideskiftet, før det stod klart, at opgøret krævede en afgørelse på det tredje og sidste map, Nuke.
På Nuke var det denne gang BESTIAs tur til at dominere med en 9-3-føring på T-siden. 9INE vandt pistolrunden i anden halvleg, men tabte kort tid efter.
I lowerbracket skal 9INE møde The Huns, mens BESTIA er klar til upperbracket-semifinalen mod illwill, der tidligere på dagen besejrede Venom.























