
Efter brækket arm: mantuu melder sig klar til 2026
Den polske AWPer mantuu melder sig parat til 2026.
Årets sidste store begivenhed er slut, og mange hold gør sig klar til næste sæson. Det indebærer de berømte rostermanias, der ofte kommer på bagkant af en major. Og hvilket bedre tidspunkt at melde sig klar end nu, tænkte mantuu sikkert – så det har han gjort.
mantuu brækkede sin arm i sommers og blev efterfølgende fritstillet af 9INE. Han har dog holdt sig aktiv på sociale medier og streamet flere gange siden. Derudover klippede han sig skaldet efter FURIA vandt IEM Chengdu.
Det skriver mantuu i et opslag på X:
Hej alle sammen,
Jeg vil bare fortælle jer, at jeg er kommet mig helt og er tilbage på 100 %.
Jeg er klar til at knokle og deltage i et nyt projekt i denne off-season.
Send mig en DM eller kontakt min agent


















