Valve bekræfter: Hold med sponsornavne må skifte holdnavn til visse turneringer

Grundet Valves skærpede krav må visse hold med sponsornavne i holdnavnet finde et nyt holdnavn til licenserede turneringer.

I midten af december rullede Valve en markant opdatering ud til deres Tournament Operating Requirements (TOR, red.).

I Valves nye TOR er det mest væsentlige, at Valve har strammet reglerne, så skins-, gambling- og trading-sider blandt andet ikke længere må vises på trøjer eller i forbindelse med turneringer.

Og det er ikke kun på trøjerne, at holdene fremover ikke må reklamere for deres sponsor, hvis sponsoren er en skins-, gambling- eller trading-side, der falder uden for reglerne.

Fremover skal et hold også skifte navn, hvis sponsoren ikke lever op til reglerne, og sponsornavnet indgår i holdnavnet. Det har Valve bekræftet over for Dust2.dks amerikanske søsterside, Dust2.us.

Over for Dust2.us har Valve i en erklæring bekræftet, at turneringsarrangører fremover - i henhold til de nye licensbetingelser - vil være forpligtet til at forhindre hold i at konkurrere under et brand, der overtræder licenskravene.

Ændringen vil blandt andet påvirke det amerikanske hold SkinRave, som vil være nødt til at antage et nyt navn og logo. SkinRave er i øjeblikket nummer 71 på Valves verdensrangliste og nummer 16 på VRS i den amerikanske region.

#1(Med 2 svar)
16. december 2025 kl. 14:38
Hunt
BC.Game, BetBoom, 500, 1WIN, Parivision må igang med at finde nogle nye trøjer.
#2(Med 1 svar)
16. december 2025 kl. 15:11
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvad med G2 kinguin? Det er jo et offspring af g2a også
#3(Med 0 svar)
16. december 2025 kl. 15:24
Hunt
Tænker kinguin er langt nok væk fra G2 i dag at det må være fint?

Gamers2 er vel ikke rigtig reklame?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.