
Medier: M80 henter amerikansk Wildcard-talent
Mandag aften offentliggjorde nordamerikanske M80, at HexTs kontrakt udløber ved årsskiftet, og at han ikke fortsætter på holdet.
Med M80s farvel til den 24-årige canadier er de dermed nede på blot fire spillere. Ifølge flere medier og kilder har organisationen dog allerede fundet en erstatning.
Sent mandag aften kunne både Dust2.us og HLTV således berette, at M80 henter Wildcards JBa ind som erstatning for HexT.
Wildcard satte JBa på transferlisten, da organisationen bænket hele holdet den 21. november. Og hvis man skal tro de seneste rygter, er den 21-årige amerikaner allerede på vej videre.
JBa har spillet for Wildcard i to år. Før det tørnede han ud for mindre nordamerikanske hold, og nu fortsætter han angiveligt karrieren hos M80.
Hvis rygtet holder stik, kommer M80 til at bestå af:
-
Swisher -
slaxz- -
s1n -
Lake -
JBa -
dephh (Coach)
















