
KARRIGAN OVERLEVER FØRSTE STADIE
FaZe overlever første stadie i majoren med comeback på sidste map mod Fluxo.
Mange vil måske sige, at det aldrig skulle have været så tæt, men nu er karrigan videre, og scoren bliver nulstillet til 0-0 i 2. stadie af majoren.
FaZe gør det igen med ryggen mod muren
Da FaZe kom ind til kampen som holdet med den lavere buchholz-score, fik de lov til at vælge første map, og det skulle være Inferno.
Holdet leverede en stærk præstation på mappet mod RED Canids i går, og det samme gjorde sig gældende mod arTs Fluxo, der samtidig har haft utrolig store problemer på mappet.
Med en skarp Twistzz, der skød sig op på en map-rating på 2.19, var der legestue for FaZe, som vandt mappet 13-6.
Helt anderledes så det ud på Nuke, hvor arT har drillet mange hold gennem tiderne. Fluxo var helt komfortable med at stikke til FaZe og presse dem overalt på banen i begge halvlege, og uden en kæmpe stjernepræstation fra Twistzz eller frozen lykkedes det ikke FaZe at stå imod brasilianerne.
Derfor skulle de to holds skæbner nu afgøres på Mirage. Både FaZe og Fluxo har faktisk været glade for at vælge som deres map pick i tidligere kampe, så der var lagt op til et intenst opgør.
Her vandt Fluxo første halvleg 8-4 på CT-siden, selvom FaZe lykkedes med at tage den vigtige pistolrunde og opfølgeren. Nu skulle FaZe helst vinde den anden pistolrunde også, og det var også lige ved og næsten. Runden endte i en 1v1-situation mellem den listige og erfarne arT mod majordebutanten jcobbb fra FaZe, og her var det altså holdkaptajnen, der trak det længste strå.
10-4 og med kniven for struben. Vi har set det før for karrigan og FaZe. Det er åbenbart først her, at de kan finde det højeste gear frem. Ni runder i træk på CT-siden, og FaZe overlever til næste stadie.
Stillingen ved StarLadder Budapest Major - Stage 1:
3-0 - Videre
-
FlyQuest -
M80
3-1 - Videre
-
B8 -
NIP -
fnatic
3-2 - Videre
-
FaZe
2-2
-
Legacy -
NRG -
Imperial -
PARIVISION
2-3 - Ude
-
Fluxo
1-3 - Ude
-
RED Canids -
The Huns -
GamerLegion
0-3 - Ude
-
Rare Atom -
Lynn Vision




































