
Hurtige svenskere skiller sig af med tre
For godt og vel fire uger siden hentede svenske Johnny Speeds Licale ind på prøve. Nu har de allerede valgt at skille sig af med den 25-årige svensker.
Det annoncerede organisationen tirsdag aften i et opslag på X. Her offentliggjorde de også, at de har sagt farvel til den 22-årige, allerede bænkede spiller, Svedjehed, samt holdets nu tidligere træner, BARBARR.
Svedjehed blev hentet ind for et halvt år siden, den 24. april, og blev bænket fem måneder senere, den 20. oktober. Nu har Johnny Speeds helt valgt at slippe ham.
Som afløser for Svedjehed hentede holdet Licale ind på prøve, men hans tid hos organisationen varede altså ikke mere end lidt over en måned, før også han blev sendt videre.
Den sidste af de tre, der nu er ude af Johnny Speeds, er den 35-årige træner BARBARR, som kom til holdet i starten af juni, hvor han erstattede chrille. Opholdet udviklede sig dog ikke til nogen succes, og Johnny Speeds skal nu endnu engang på jagt efter en ny træner.
Johnny Speeds består nu af:
-
draken -
Sapec -
Lekr0 -
HEAP -
BARBARR (Coach)
Svenskerne skal nu hurtigt finde en ny femte mand, da de allerede i den kommende weekend deltager ved DreamHack Knockout Stockholm 2025.
Deres seneste kamp, som samtidig blev Licales sidste for holdet, var bronzekampen i Svenska Cupen 2025 den 15. november, hvor de tabte til EYEBALLERS. Dagen forinden havde de også lidt nederlag i semifinalen mod Metizport.

























