Lekr0 (th.) skal atter tørne ud for Johnny Speeds.

Lekr0 vender retur til Johnny Speeds

Johnny Speeds har fundet deres nye IGL, efter de har hentet Lekr0 tilbage på holdet.

For præcis en uge siden tilføjede Johnny Speeds 25-årige HEAP til holdkortet, og onsdag blev truppen fuldtallig, da de præsenterede en gammel kending som ny in-game leader.

Det er den 32-årige IGL, Lekr0, der vender tilbage til holdet, hvilket svenskerne annoncerede onsdag i et opslag på X.

Den erfarne IGL tørnede også ud for Johnny Speeds fra februar til juli sidste år, og nu er han altså tilbage hos holdet, som han forlod for omkring et år siden.

I mellemtiden har Lekr0 spillet for BC.Game fra juli sidste år til februar i år, hvor han blev bænket. Han sad derefter på bænken hos s1mples nye hold i godt to måneder, inden han blev fritstillet.

Med tilgangen af Lekr0 er det svenske hold nu igen fuldtalligt.

Johnny Speeds består nu af:

  • Sverige draken

  • Sverige Sapec

  • Sverige Svedjehed

  • Sverige HEAP

  • Sverige BARBARR (Coach)

Lekr0 har allerede ageret stand-in for holdet siden slutningen af juli. Torsdag, dagen efter hans officielle præsentation onsdag aften, fik han sit officielle comeback i et samlet 0-2-nederlag til TNL i CCT Season 3 Europe Series 4.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.