NEO har haft et enkelt job som coach før Astralis, og det var i FaZe.

Medie: Astralis' nye coach er NEO

Den polske legende NEO skal være Astralis' første internationale coach, ifølge HLTV.

Astralis har fundet deres nye coach, og han bliver offentliggjort lige om lidt.

Det skriver HLTV, og de skulle også vide, hvem det er.

Den polske legende NEO får lov til at tage over for ruggah i Astralis som den første internationale coach i den danske organisation.

NEO er kendt som en af de bedste spillere i Counter-Strike nogensinde. Særligt i Counter-Strike 1.6 er han anset som den bedste sammen med f0rest. Succesen fortsatte i CS:GO med Virtus.pro i mange år.

Som coach har NEO kun haft én adresse tidligere, og det var FaZe, hvor han var fra juli 2023 til marts i år. Her vandt han flere store trofæer i løbet af det første år, men var også en del af nedturen, der kulminerede med en misset major kort efter han blev bænket i organisationen.

De majorturneringer han så var med til i FaZe gik rimelig godt. Holdet nåede finalen i tre ud af de fire gange, NEO var med til majoren som coach, og den fjerde gang blev de slået ud i kvartfinalen.

I starten af rostermania løb der rygter om, at Astralis måske også ville skifte HooXi ud, men det rygtede manede Jonas 'calc' Gundersen, direktør i Astralis, til jorden i et interview med pley.gg, hvor han til gengæld bekræftede, at organisationen gik efter en international coach til holdet.

Astralis vil ifølge HLTV være:

  • Danmark HooXi

  • Danmark Staehr

  • Danmark jabbi

  • Sverige phzy

  • ryu

  • NEO (Coach)

  • MiGHTYMAX (Assistenttræner)

#1(Med 0 svar)
1. juli 2026 kl. 13:41
tinzuldateN
Er det ikke bare mere af det samme, nu bare på polsk?
#2(Med 0 svar)
1. juli 2026 kl. 14:25
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er jeg ikke super imponeret over. Selvfølgelig et stort navn, men jeg har bare ikke indtrykket af, at han udrettede vildt meget i FaZe.
#3(Med 1 svar)
1. juli 2026 kl. 14:28
bimse
Kæft så kedelig en signing. De har helt sikkert prøvet med Ash, tror dog pengeposen og projektet i Aurora er sjovere. Det må jo i realiteten have været lettere for Hooxi at lave prep med en, han kan snakke dansk med. Nu skal han bare snakke engelsk med en coach, der er på samme niveau som Ruggah.
#4(Med 0 svar)
1. juli 2026 kl. 14:43
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Altså neo har trods alt opnået 3x Major finaler som Coach, vundet IEM Sydney og Chengdu, Thunderpick osv, det er vel væsentlig mere end man kan sige om Ruggah?
Ruggah’s 2 eneste bedrifter som Coach er på hold som ikke engang eksistere mere og er snart 10 år siden.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.