kralle fra MASONIC er ny på HLTV Prospects-listen.

MASONIC-spiller er ny mand på HLTVs talentliste

Danske MASONIC er repræsenteret på HLTVs talentliste, HLTV Prospects, med den 19-årige kralle, som er ny mand på den fornemme liste.

Torsdag opdaterede HLTV igen deres talentliste, den såkaldte HLTV Prospects-liste. Opdateringen er den sidste af sin slags i denne sæson.

Top tre på listen er uændret fra måneden forinden. Her er det stadig dziugss fra FUT, xKacpersky fra NIP og dziugss' holdkammerat dem0n, der indtager de tre første pladser.

Den tidligere MIBR-spiller kl1m hopper ind på en fjerdeplads og overhaler dermed xelex fra MOUZ. Samtidig er ukrainske Dawy fra Inner Circle tilbage i top 10, efter han og holdkammeraterne for nylig vandt Super DraculaN. Han er hoppet op til en placering som nummer otte.

Set med danske briller ser det fortsat fornuftigt ud, da seks danske spillere er at finde på listen, heraf én, som er ny. Det er MASONICs 19-årige profil kralle, der optræder på listen for første gang. Han går direkte ind som nummer 35.

Den bedst placerede dansker er fortsat sirah fra 100 Thieves, som indtager 23.-pladsen. Hans tidligere holdkammerat fra ECSTATIC, nut nut, er nummer 27 på den seneste liste, hvorefter den nye mand på listen i rødt og hvidt, kralle, følger.

De sidste tre danskere på listen er NickyB fra Echo, sL1m3 fra STATE og FaZe's danske lejesvend JBOEN. De er placeret som henholdsvis nummer 40, 42 og 43. Alle fem danskere - bortset fra kralle - er faldet på listen siden den forrige opdatering.

Her er den opdaterede HLTV Prospects-liste for juni 2026:

Grafik: HLTV.

Mere information om HLTV Prospects-listen kan findes her, mens man kan dykke ned i HLTVs data bag listen her.

#1(Med 0 svar)
3. juli 2026 kl. 11:10
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Fortjent
#2(Med 0 svar)
3. juli 2026 kl. 11:26
blaqCSGO
MASONIC
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Legend, tillykke Kralle 🙏
#3(Med 0 svar)
3. juli 2026 kl. 11:37
TruaXGOD
Stærkt. Han har fandme også været en maskine !
#4(Med 0 svar)
3. juli 2026 kl. 12:37
Tjange
Fortjent, nuke geden
#5(Med 0 svar)
3. juli 2026 kl. 14:18
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
fortjent
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.