MAJ3R brød ud i jubel efter finalesejren ved PGL Masters.

Aurora-kaptajn dedikerer PGL Masters-sejr til sin hustru

I et opslag på X hylder Auroras kaptajn, MAJ3R, sin hustru og dedikerer både sin egen og holdets sejr ved PGL Masters Bukarest til hende.

Det tyrkiske hold Aurora har længe været under massiv kritik, hvor især holdets 34-årige kaptajn, MAJ3R, har været i skudlinjen.

Tyrkerne har haft svært ved at holde et stabilt niveau, selvom de har deltaget i et væld af turneringer i løbet af 2025. De svingende resultater - og to tabte finaler tidligere på året - har været medvirkende til den kritiske stemning omkring MAJ3R og resten af Aurora-holdet.

Lørdag blev tredje gang dog lykkens gang for MAJ3R og co., da de endelig strøg helt til tops i en større turnering med sejren ved PGL Masters Bukarest 2025. Tyrkerne vandt turneringen efter en dramatisk finale, hvor de slog brasilianske Legacy samlet 3-2.

Efter triumfen i Bukarest blev den langvarige kritik vendt til ros og positive ord.

Lettelsen i Aurora-lejren - og ikke mindst hos kaptajnen MAJ3R - var tydelig efter sejren. Det kom blandt andet til udtryk i et opslag på X, hvor MAJ3R hyldede og dedikerede turneringssejren til sin hustru og parrets børn.

MAJ3Rs hyldest til sin hustru kan læses her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.