På tur i divisionerne

Det er onsdag, og det betyder et visit til CEPTER Divisionerne, hvor vi skal godt rundt omkring i aften.

Odins dag, halvvejs i arbejdsugen, onsdagssnegl og divisionskampe.

Ja, onsdagen er ensbetydende med mange ting.

I aften er det endnu en gang tid til at tage en tur rundt i CEPTER Divisionerne og vise, hvad der rører sig i de lavere rækker.

Vi starter ud klokken 18:00 i CEPTER 3. Division A, hvor vi skal se Unsigned Whiffers forsøge at holde nedrykningsrelegation stangen mod Skamling Academy. Relegationspillet for oprykning til 2. divisionen er heller ikke uden for rækkevidde for Unsigned Whiffers.

Herefter skal vi til 3. Division D med ENABLE mod Afdanket Deluxe, og her er der tale om en pligtsejr for Afdanket Deluxe.

RYGGSACK! og Horizon har begge samlet 21 point i 4. Division D, hvor de deler andenpladsen i rækken med to andre hold. Der er derfor tale om en afgørende topkamp mellem de to hold, der kan ende med at betyde, hvem der får lov til at rykke direkte op i slutningen af sæsonen.

Til sidst slutter vi af med Shadow Reapers mod Ronaldessi i CEPTER 3. Division D.

Det er endnu et vaskeægte 6-pointsopgør, da divisionen er utrolig tæt i denne sæson. Begge hold ligger midt i tabellen, og har hverken langt op til toppen eller ned til bunden af divisionen. Kun to hold slutter sæsonen uden mulighed for hverken op- eller nedrykning, så disse opgør kan blive altafgørende.

Disse kampe vises i aften på Dust2tv:

18:00 - Danmark Unsigned Whiffers vs. Danmark Skamling Academy (3. Div A)
19:00 - Danmark ENABLE vs. Danmark Afdanket Deluxe (3. Div D)
20:00 - Danmark RYGGSACK! vs. Danmark Horizon (4. Div D)
21:00 - Danmark Shadow Reapers vs. Danmark Ronaldessi (3. Div D)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.