
2,08 i rating: blameF sætter MIBR til vægs
Endnu et hold er ude af PGL Masters Bucharest 2025.
Der var absolut ingen slinger i valsen, da blameF gav MIBR en over tuden i elimineringskampen mellem fnatic og brasilianerne i Bukarest.
Med 40 kills over 34 runder i den korte kamp var blameF ikke til at komme udenom, lige meget hvor på banerne, som MIBR befandt sig.
Over 112 i ADR, en K-D på +22 og en swing-procent på +10 (HLTVs nye impact-rating) gjorde danskeren sig fortjent til en samlet rating på over 2,00 for hele kampen.
Kun otte runder samlet fik MIBR over Inferno og Mirage.
Efter en del kritik fra fans og personligheder på scenen på det seneste over fnatics bænkning af CYPHER vil et godt resultat med det nye hold i Bukarest og Budapest nok være kærkomment i den britiske organisation.
Her er vejen lang endnu, da fnatic er 1-2 i den samlede gruppestilling ligesom blandt andet Astralis og 3DMAX.
Stillingen ved første stadie af PGL Masters Bukarest 2025:
3-0 - Videre
-
paiN -
HEROIC
2-1
-
B8 -
Aurora -
SAW -
Liquid -
Legacy -
FlyQuest
1-2
-
3DMAX -
GamerLegion -
BetBoom -
Astralis -
Gentle Mates -
fnatic
0-3 - Ude
-
MIBR -
NIP























