
Udnævner AWP'er til spillende træner
Selv i mange traditionelle sportsgrene er det sjældent set med en spillende træner, men i Counter-Strike er det endnu mere uvant med rollen.
Ikke desto mindre har kinesiske Rare Atom valgt at udpege holdets AWP'er, kaze, til at være spillende træner i fremtiden.
Det skriver de på det kinesiske medie Weibo.
Hvad kazes rolle som spillende træner helt præcis indebærer, må tiden vise, da organisationen ikke præciserede det i udmeldingen.
Det samme gælder, hvad det får af betydning for z8z, der er holdets nuværende træner.
Rolleændringen kommer dog i lyset af nogle kaotiske måneder for organisationen. Holdet bænkede somebody og hentede Trash, der dog kun holdt to events, inden han blev udskiftet også.
Derudover blev netop somebody anklaget for matchfixing i perioden, han spillede for Rare Atom, selvom han var bænket på tidspunktet, anklagerne kom.
Rare Atom består af:
-
Summer -
ChildKing -
L1haNg -
Tiger -
kaze (Spillende træner) -
z8z (Træner)
Rare Atoms næste planlagte turnering er ESL Challenger League Sæson 50-finalerne i Asien, hvor Lynn Vision og et tredje hold, der endnu ikke er kendt, også deltager. Derefter er det StarLadder Major Budapest den 24. november.














