Senzu reagerer på bænkning

Bænkningen var ikke nogen pludselig beslutning, fortæller Senzu.

Der er mange, der står og ligner store spørgsmålstegn lige nu ovenpå nyheden om bænkningen af Senzu hos The MongolZ.

Hele historien bag den overraskende bænkning kommer vi nok til at få drypvis over det næste stykke tid, og indtil da kan man kun spekulere.

Hovedpersonen selv har netop reageret på bænkningen på sin X-profil, hvor han takker og undskylder overfor sine fans.

Der bliver ikke løftet sløret for, hvad der ligger til grund for bænkningen, men Senzu skriver, at det ikke var nogen pludselig beslutning.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det var ikke nogen pludselig beslutning. Det føles som om, jeg forlader mit hjem. Vi lavede mange minder sammen. Jeg ønsker det bedste for mine elskede og undskylder overfor dem, der støtter os. Undskyld for de dårlige nyheder. Hvis I ikke gav mig denne store mulighed, så ville jeg ikke være, den jeg er i dag, så jeg vil bare sige tak og undskyld for alting.

Senzu ser ud til at have taget en lidt anden vinkel til sin Instagram-konto, hvor han efter sigende har ændret sit navn til despair999, slettet alt sit indhold og "unfollowed" alle sine holdkammerater.

#1(Med 1 svar)
22. oktober 2025 kl. 19:46
Bantle
Det lyder som om han har dummet sig nærmest? 😵‍💫
#2(Med 0 svar)
22. oktober 2025 kl. 19:48
z1mZe
Vil sørme være ærgeligt efter hans tur i NKT
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.