Der var tilbud fra hold i POWER Ligaen, men valget faldt på Prestige Academy

entire er skiftet til førstepladsen i AceZone 1. Division med transferen til Prestige Academy.

entire var en af spillerne, der skiftede hold i løbet af POWER Ligaens transfervindue.

Fra en andenplads i AceZone 1. Division til førstepladsen - fra Gløderne til (på det tidspunkt ubesejrede) Prestige Academy.

Det tog vi en snak om med spilleren, der netop har haft sin debut for sit nye hold.

Jeg fik et par tilbud her efter første halvsæson - både fra hold i ligaen og fra 1. division. Prestige tog kontakt og spurgte, om jeg ville være åben for en ny udfordring, og det satte selvfølgelig nogle tanker i gang, især når det er holdet som har vundet 9 ud af 9 kampe.

Det er aldrig let at skifte hold midt i en sæson, især når man har et hold i forvejen, hvor man har god kemi og stemning.
Men efter nogle gode snakke med Prestige og lidt eftertænkning i forhold til pracc og så videre, så kunne jeg mærke, at det var det rigtige skridt at tage for mig. Det er en god mulighed for at udvikle mig som spiller og blive en del af et ambitiøst projekt, og det tiltaler mig virkelig.

Det blev ikke til den ønskede debutkamp for entire i Prestige Academy, der led deres første nederlag i sæsonen til bundholdet GLHF, og entire havde svært ved at finde sig til rette på serveren.

Vi ramte bare ikke vores niveau i den første kamp. Vi har haft et par praccs, hvor vi egentligt har spillet meget godt, men jeg især kom ikke så godt fra start, og det var generelt lidt svært for mig at komme tilbage i den kamp efter en 1-9 score, men props til GLHF. De spillede en solid kamp og straffede vores fejl - især i de afgørende runder. Men man lærer af alle nederlag, og det her er ingen undtagelse.

Det gik meget bedre bagefter mod AaB Apex på samme map. Skulle I bare lige finde hinanden?

Jeg tror, det handlede om at lægge den første kamp bag os og gå ind til næste med fornyet selvtillid. Vi ved, hvad vi kan fra praccs – så det handlede bare om at stole på det og spille vores eget spil.

Prestige Academys sidste kamp i grundspillet bliver mod entires tidligere hold Gløderne. Det er noget entire glæder sig til, og for alle os andre kunne tilsætte lidt ekstra krydderi, hvis de to hold skulle spille om placeringer i den allersidste indbyrdes kamp.

Det bliver lidt sjovt at spille mod dem fra gløderne. Jeg kender dem jo på grund af den halve sæson her, men også en masse faceits, så der er nok lidt ekstra på spil.

Men i bund og grund er det bare en kamp som alle andre, og vi går ind for at gøre vores ting og tage sejren. Det ville da ikke gøre noget at vise, at man stadig har lidt at byde på, især efter den første kamp mod GLHF, hvor mit niveau ikke ligefrem var oppe at toppe.

Prestige Academy er:

  • Danmark Itachje

  • Danmark noike

  • Danmark tapzz

  • Danmark redeye

  • Danmark entire

  • Danmark Baussi

#1(Med 0 svar)
21. oktober 2025 kl. 22:57
RedEye
Sølv Sæsonkort Sæson 16
goat
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.