
electroNic får stærk debut - AaB sejrer over Woro2k
Det er ikke til at vide, om Skyesports' events bliver til noget.
Den indiske turneringsarrangør har aflyst alle deres planlagte store events for 2025 og 2026.
Alligevel prøver flere nævneværdige hold lykken i den europæiske kvalifikation til et af deres mindre LANs i Indien, der stadig er i kalenderen.
Det er blandt andet AaB og s1mples BC.Game, der begge vandt deres åbningskamp i kvalifikationen til Skyesports Chennai Esports Global Championship 2025.
Hos AaB leverede de to nye spillere Queenix og BehinDx varen mod illwill, der har kendte navne som Woro2k og hAdji på holdkortet.
Det samme gjorde electroNic i sin debutkamp for BC.Game, nu hvor han ikke længere skal agere IGL. Estiske aNdu løb dog med kampens højeste rating på 1,91.
Begge hold er i gang med deres næste kampe i kvalifikationen, hvor AaB har tabt første map mod MOLO.
Kvalifikationen foregår som single elimination, og man skal nå finalen for at gå videre til LAN-eventet. Det kræver tre sejre i alt uden at indkassere et nederlag.