Tilmelding til POWER Ligaen kvalifikation 4 lukker om
00D : 15T : 41M : 35S
Jabbi var flyvende mod B8 sidst mandskaberne mødtes i IEM Cologne.

Astralis starter ud mod ukrainere i Bukarest

De danske stjerner er tilbage på serveren, når de rejser til Rumænien for at deltage i PGL-turneringen.

PGL Masters Bukarest byder på dansk deltagelse i form af Astralis, og her møder de B8 i den første kamp.

Det kunne turneringsarrangørerne afsløre mandag formiddag.

Astralis var sidst i aktion i Stockholm, hvor de i det andet stadie af ESL Pro League røg ud efter tre nederlag i streg, hvor karrigans FaZe sendte danskerne ud af turneringen.

Den 26. oktober gælder det så PGL Masters Bukarest. Her er sejre vigtige for Astralis, som er rykket ned som nummer 14 på VRS-ranglisten.

Astralis har trukket B8, som de tidligere har mødt ved IEM Cologne, hvor danskerne vandt 2-0.

Derudover møder danskerne i NIP HEROIC, mens blameF i fnatic står overfor Aurora. Tausons GamerLegion møder FlyQuest.

I åbningskampen skal Legacy, som vandt CAC 2025, møde Liquid.

Turneringen starter den 26. oktober, hvor der er en præmie på 2,5 millioner kroner til vinderne.

Gruppespillet spilles i Swiss-format og består udelukkende af Bo3-kampe. Der er dermed plads til to nederlag, før eliminering er på spil.

Faktaboks

Her er åbningskampene ved PGL Masters Bukarest.

09:00: Brasilien Legacy vs. Verden Liquid
09:00: Brasilien paiN vs. Gentle Mates

12:00: GamerLegion vs. Australien FlyQuest
12:00: Sverige HEROIC vs. NIP

15:00: 3DMAX vs. SAW
15:00: BetBoom vs. Brasilien MIBR

18:00: Aurora vs. fnatic
18:00: Danmark Astralis vs. B8

#1(Med 1 svar)
20. oktober 2025 kl. 17:07
Bantle
Så! Nu gælder det for gutterne! Få styr på nerverne, kræng et smil på og stol på jeres spil imens i fører den sikkert hjem. Næste sæson er på spil!
#4(Med 0 svar)
20. oktober 2025 kl. 23:01
Udknud
Lige præcis!
Et godt resultat ved det her event kan give så meget ro på ift. næste sæson!
Det er faktisk kræver for at vi ikke skal sidde med nervøs mave til Chengdu og Majoren.
#2(Med 2 svar)
20. oktober 2025 kl. 22:28
PineAppleWithCanel
Det er ven en turnering Astralis godt kan og egentligt skal sigte imod at vinde. Ville være genial optakt til majoren
#3(Med 1 svar)
20. oktober 2025 kl. 22:57
Udknud
Pyt med majoren, den har de kvalificeret sig til.
Det er nu næste major det gælder og den her turnering er den absolut bedste mulighed de får for at kvalificere sig til næste major.

For at få en sikker kvalifikation til næste major skal man ligge i top 16 til januar ranking.

Så får man invite til både Cologne og PGL Cluj. Især Cluj bliver alt afgørende for et hold som Astralis (med mindre de pludselig laver en Furia og bliver vildt gode).
Cluj bliver ligesom Fissure 2 var det den her gang.

For at komme i top 16 skal Astralis nok vinde 7-8 LAN kampe herfra og til januar og helst 100k+ prize money.

De har Bucharest, Chengdu og majoren til at gøre det i.

Chengdu er meget stærkt besat. Majoren lige så åbenlyst.

Derfor er PGL Bucharest i mine øjne den allervigtigste turnering for Astralis i år i forhold til næste major kval.

Hvis de kunne gå i playoffs og helst blive 1-2-3 ville det være ekstremt vigtigt for næste major kval.

Og omvendt, hvis de ryger ud med kun en enkelt win f.eks. så kan det pludselig blive et rigtig træls forår 2026 hvor der igen skal kæmpes hårdt for næste major deltagelse.

Det kan selvfølgelig stadig godt lade sig gøre med et dybt run i Chengdu eller til majoren, men hvad er odds lige.

Lige nu ligner det at vi har en stærk top 10-12 stykker som dem udenfor ikke rigtig kan slå.

Håber at vores danske drenge finder spillet frem til at blive en del af den top 12 igen.

Nogle lader sig måske snyde lidt af at Astralis har været i top 12 det meste af de her sæson, men rent teknisk har det kun været pga. det gode resultat i den første Fissure event.

Nu er chancen der igen kan man sige og den skal gribes hvis de vil have en problemfri kvalifikation til næste major. Vi skal bruge et nyt top resultat.
Håber de prioriterer denne her event højt internt blandt spillerne.
Forstår godt hvis man tænker som resten af scenen at det er en sekunda event. Men pointene er lige så gode som i de bedste ESL events så vinderne her kommer virkelig til at hoppe ind i det gode selskab (top 12).

En kamp som B8 kampen SKAL bare vindes. Den giver mange point og vil omvendt være dyr at tabe.

Astralis har virkelig alt at vinde ved den her event og også alt at tabe.. med de lange briller på i hvert fald 🙏🏼🇩🇰🙏🏼
#5(Med 0 svar)
22. oktober 2025 kl. 09:11
SlotsØl
Tak for din update 🙏🏽
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.