
Dansker forsøger lykken på britisk hold
Den danske 19-årige rifler z_nan har skrevet kontrakt med britiske Team Coalesce. Han har tidligere spillet sammen med onder og f0cuss under CTRL ALT DELETE, som sikrede sig en 3. plads ved EPIC.LAN 44 i Storbritannien.
Det skriver organisationen i et opslag på X:
Vi er meget glade for at kunne meddele, at Coalesce fortsætter med at ekspandere! Vi vender tilbage til vores rødder med vores helt nye Counter Strike-hold! Vi er meget glade for at byde disse 5 spillere velkommen i Coalesce-familien! De vil konkurrere i UK & Ireland Circuit fra i dag og ESEA Main, hvor de i øjeblikket er 3-0!
Danske spillere er ikke fremmede for Coalesce, som tidligere havde BehinDx som in-game leader i fire måneder tilbage i 2024.
z_nan har senest spillet for O Grande Canhão Guld Projektet i 2. division B i første halvdel af POWER Ligaens 30. sæson, hvor han præsterede en 1.09 rating over ni kampe.
Coalesce består af:
-
onder
-
f0cus
-
Fizzy
-
Flicky
-
z_nan