Chr1zN er gået fra at få autografer til LAN turneringer til nu selv at skrive dem.

Chr1zN: Det er en drøm gået i opfyldelse

Den unge danske IGL reflekterer over sin rejse fra fan til modstandere på LAN.

Den unge danske in-game leader Chr1zN har ligesom mange andre Counter-Strike fans stået i kø til en signing session ved en LAN-turnering. Men nu er det Chr1zN der sidder bag bordet og skriver autografer.

For otte år siden stod han i kø for at få en autograf fra de eventuelle mestre ved ESL Pro League Season 6 Finals i Odense: SK Gaming - og særligt holdets in-game leader, FalleN. Efter opgøret mod FURIA ved Thunderpick World Championship 2025 skrev Chr1zN følgende på X:

Fra at stå i kø for at få en autograf til nu at spille mod manden selv (FalleN) på LAN er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg håber på flere øjeblikke som dette i fremtiden.

Chr1zN slog dog ikke sit idol i første omgang og skal nu kæmpe sig op fra lower-bracket resten af turneringen:

Når det er sagt, tabte vi desværre 0-2 mod FURIA. GGWP.
Vi spillede en anstændig kamp, men skulle have gjort det lidt bedre i slutfasen af de to maps.

Den brasilianske legende svarede også lykønskende på danskerens opslag på X:

Damn!! Det vidste jeg ikke!!
Tak for kampen og held og lykke i de næste kampe. Jeg håber, at du får en fantastisk karriere foran dig – du er allerede kommet godt fra start.

Chr1zN og co. møder sydamerikanske 9z i næste runde af Thunderpick World Championship 2025 på Malta. Taberen af opgøret bliver elimineret fra turneringen.

OG
1 - 2
9z
Alle maps
OG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Adam 'adamb' Ångström 74 - 49 +25 97.7 81.6% 1.48
Sverige Olle 'spooke' Grundström 52 - 59 -7 87.5 72.4% 1.07
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 59 - 55 +4 76.6 77.6% 0.97
Rafael 'arrozdoce' Wing 41 - 56 -15 60.3 71.1% 0.90
Danmark Christoffer 'Chr1zN' Storgaard 38 - 56 -18 59.2 63.2% 0.75
9z K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Luca 'Luken' Nadotti 74 - 48 +26 106.8 73.7% 1.61
Matias 'HUASOPEEK' Ibañez Hernandez 60 - 53 +7 81.0 73.7% 1.17
Maximiliano 'max' Gonzalez 55 - 55 +0 82.0 76.3% 1.12
Brasilien Lucas 'urban0' Urbano 50 - 60 -10 69.3 80.3% 1.02
Brasilien Guilherme 'levi' Gustavo 36 - 52 -16 52.1 60.5% 0.74
#1(Med 2 svar)
15. oktober 2025 kl. 20:14
eyM
Kan godt huske den kø!

Følte mig meget gammel i landskabet - men var lige så meget oppe at køre over en autograf fra fallen!
Legende!!
#2(Med 1 svar)
15. oktober 2025 kl. 20:18
Ember
Dust2.dk Caster
Jeg var der også som 15-årig :D seang@res tegnede en penis som autograf til mig ahahah
#3(Med 0 svar)
15. oktober 2025 kl. 23:13
eyM
HAHAHA! Han er genial 🤣
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.