
3DMAX og Virtus.pro skal kæmpe om slutspil i Shanghai
Nu mangler der kun to kampe i gruppe A ved CS Asia Championship 2025.
Gruppefinalen mellem Legacy og Liquid og lowerbracket-finalen mellem 3DMAX og Virtus.pro.
Hvad, der er på spil i de to kampe, er vidt forskelligt.
For Legacy og Liquid er begge sikret en plads i slutspiller og spiller "kun" om en plads i semifinalen i Shanghai, mens taberen af opgøret mellem 3DMAX og Virtus.pro bliver sendt hjem.
På vejen til lowerbracket-finalen slog 3DMAX og Virtus.pro to hold ud af CAC 2025 i dag: Lynn Vision og MIBR.
Begge kampe blev overstået på to maps uden alt for meget drama.
3DMAX var storfavoritter over Lynn Vision, mens Virtus.pro og MIBR ligger noget tættere på hinanden på verdensranglisterne. Det var dog intet problem for VP, hvor særligt den nytilkomne 18-årige tO0RO havde tur i den.
På den anden side af serveren manglede MIBR's afgørende brik insani.
De to sidste kampe i gruppe A spilles torsdag morgen.